Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 

RHK - Rodskov Havkajak: Klubliv

Kajakinstruktører, navne: Klik her!
Index? - Se indholdet via menupunkterne til venstre.

Nedenfor mails udsendt bcc. til alle medlemmer til og med 10.3.2014.

Se aktuel turkalender

10.3.2014 - Hej alle RHK medlemmer
Jeg håber de sidste par dages solskin har skærpet appetitten til Havkajaksæsonen som nu kun er ca 1½ md væk.

Rulle- og teknikkurser den 15. og 22. marts fra 15.30 til 19 samt den 6. april fra 13.30 til 17.00
Alle kurser har været fuldt booket men lige nu har vi fået afbud så der er én ledig plads hver gang.
Har du lyst så kontakt Christian på 3092 1719 efter 1. til mølle princippet. Prisen er 125,- pr gang.

Nyt på matrialefronten: Vi har haft de gule Aqilo kajakker på DBA, med tanken om at sælge 3, for så at kunne købe en ny der var mere interessant at bruge. Interessen var dog så stor at vi solgte dem alle. Det betyder at vi fra at have planer om at investere i en ny trailer og 1-2 kajakker mere, nu kan hæve ambitionsniveauet til 3-4 kajakakker.

RHK.memberlink.dk: Det er nu på den nye portal det sker. Alle bookinger foregår her, Aktivitetskalenderen er ajourført. I kan i medlemslisten udvælge en person eller en gruppe og skrive til dem. Alt det tørre stof, regler m.v. kommer, men lige nu henviser jeg til Rodskoveskerod.mono.net. Tilmeldingen til sommerens hold vil også foregå på ”gammeldaws” maner.

6 timers 1. hjælp: Vi har nogle roer 2 fra sidste år som mangler 6 timers 1. hjælp. Derfor har vi oprettet et kursus over 2 aftener. I alt 6 tim. 30.4+7.5.2014, 19.00-22.00 (hold 568).
Har du planer om at blive roer 2 og mangler 1.hjælp så spring på nu
Læs om kursus og tilmelding, - klik her!

OG SÅ -
HUSK AT TILMELDE JER SVERIGESTUREN!
mvh. Chr

13.2.2014: Ny Bookingportal / Reminder - http://rhk.memberlink.dk
Hej alle Kajakroere
Dette nyhedsbrev sendes fra vores nye Bookingportal og hjemmeside. Vi er endnu ikke helt på plads, men kajakbookning er på plads og oprettelse af aktiviteter med tilmelding med mere kan oprettes af brugere, der har tilladelse til det. Senere får I alle muligheden.
Vi lukker den gamle webbooking snart,  jeg vil tro 1.3.2014 – men der kommer en besked.
Men til grunden til nyhedsbrevet

Reminder – Sjovfest den 22 feb.
Se oprindelig tekst under nyheder på http://rhk.webbooking.dk/ eller under aktiviteter på den nye portal
Tilmelding senest d.14.februar(i morgen) på mail til
Gitte bsgitte(at)gmail.com
Eller Bodil bkc(at)c.dk

Navigation
Torsdag den 20 starter den 1. workshop om navigation – har du glemt at tilmelde dig kan den endnu lige nås.
Nærmere beskrivelse og tilmelding her http://rodskoveskerod.mono.net/23816/Navigationsworkshop eller under aktiviteter på den nye portal

Kajakture
Turudvalget har allerede udsendt invitationer til en Sverigestur med tilmeldingsfrist den 16/3. Og Spurgt på interessetilkendegivelse på en sensommertur til Kroatien med deadline den 22/2. Se mere under nyheder på http://rhk.webbooking.dk/. Du kan også allerede nu se og tilmelde dig turene på den nye portal.

Rulle og teknik kurser
Vi tilføjede jo 2 kurser mere lørdag den 15 og 22 marts. Her er der lige nu hhv. 1 og 2 ledige pladser. tilmelding http://rodskoveskerod.mono.net/14055/Tilmelding

Chr. E. Christensen, cecerte(at)gmail.com, 3092 1719.

6.2.2014. Nyt arrangement fra Rodskov Havkajak
Kajak-tur til Sverige - Orust i Bohuslän i uge 27, 30-6-6.7
Vi vælger igen at tage til Orust i Sverige. Denne gang vil vi begive os ud i et nyt område, men den endelige plan laver vi sammen på et lille info-møde. På mødet skal f.eks. besluttes:

  • hvornår vi skal af sted samt hjemkomst
  • madplan - hvem gør hvad
  • hvor langt skal der roes om dagen
  • er der særlig ønsker til turen
  • hvad skal vi have med

Derfor er det vigtigt, at du melder dig til nu, så vi kan finde en dato for mødet. Efter mødet vil vi så planlægge turen i detaljer efter jeres ønsker. Men vi kan allerede nu sige, at vi skal sove i telte og lave mad over bål hhv. på trangia

Og hvad koster det så ? Ca. 1.000 kr. inkl. færgebillet og mad.

Send en e-mail til enten Eva eller Klaus, hvis du vil med - og skriv dig samtidigt på booking-portalen.

Seneste frist for tilmelding er 16. marts. Hvis du efter fristens udløb finder ud af, at du alligevel gerne vil med, så send en e-mail til os.

De bedste hilsner

Eva og Klaus

 

PS. Eneste krav for at kunne deltage i turen er, at man er friroet og kan klare at ro op til 20 km om dagen

Eva Skindhøj - 20993221 - mail: es(at)kromannreumert.com

29.1.2014: Nyheder fra Rodskov Havkajak
ledig plads på rullehold Søndag

Hej Alle
Jeg har fået et afbud til kurset i rul og teknik på søndag fra 13.30 til 17.00
Pris 125,-
Den første der ringer til mig på 3092 1719 kan komme med.
Rudy og jeg er instruktør.
Bodil, Hanne-Dea og jeg har for 14 dage siden været på et "tør" rullekursus med Helen Wilson.
Hun var vildt inspirerende.
Ikke én hvem som helst - se følgende video på youtube.
http://www.youtube.com/watch?v=P6UjeWBaEL4  (hvis ikke du bare kan klikke på den, så kopier stien op i browserens adressefelt)
Christian Christensen, 3092 1719, cecerte(at)gmail.com
Http://RHK.WEBBooking.dk
Fredag d. 22.2 kl. 17.00, Sjovfest i kajakklubben
Festen afholdes på Pindstrupskolen Skolevej 1, Pindstrup 8550 Ryomgård.
Du/i medbringer mad til det antal personer i kommer til fælles buffet samt drikkevarer til eget forbrug.
Vi sørger for kaffe og noget sødt.
Festen starter i gymnastiksalen, her vil vi bruge ca. 45 min. til at varme op og få løsnet smilebåndene.
Herefter går vi over i skolens fællesrum, hvor vi hjælpes ad med borddækning evt. varme mad osv.
Engang ud på natten hjælpes vi ad med oprydningen og opvask inden vi kører hjemad.
Arrangementet koster 30 kr pr person (beløbet bliver opkrævet i kontanter på dagen.)
Tilmelding senest d.14.februar på mail til Gitte bsgitte(at)gmail.com
Eller Bodil bkc(at)c.dk
Vi glæder os til at se dig:
Arrangementudvalget
Thomas, Lis, Birgitte og Bodil
26.1.2014

21.1.2014: Klubture i 2014
Nyheder fra Rodskov Havkajak
Turgruppen har planlagt følgende ture i 2014:
1.5, tor: Opstartstur i nærområdet
(Lør. 3.5, 18.00: Standerhejsning)
24.5, lør: Fur rundt
14-15.6, lør-søn: Ø-hop i det fynske øhav
30.6-6.7, uge 27: Sommertur til Sverige
23-24.8, lør-søn: Møn
13-20.9, uge 38, lør-lør september: Sensommertur til Kroatien
27.9, lør: Livø rundt
25.10, lør: Afslutningstur i nærområdet

(Lør. 1.11, 17.00: Standerstrygning)

Så noter jer allerede nu datoerne. Yderligere information og tilmelding lægges ud på Http://RHK.WEBBooking.dk ca. en måned før hver tur, bortset fra sommer og sensommerturen, hvor der vil være tidligere tilmelding.
Med venlig hilsen
Turgruppen - Bodil, Anita, Marianne, Thomas, Sune og Eva
Eva Skindhøj, 2099 3221, mail: es(at)kromannreumert.com

20.1.2014: Sensommertur til Kroatien
Nyt arrangement fra Rodskov Havkajak
Meld dig uforbindende til på Http://RHK.WEBBooking.dk inden den 22. februar 2013.

Sensommertur - forslag til kajaktur til Istrien
Kom med sydpå og nyd sensommeren og det varme vand i kajak i Kroatien
Vi arbejder med at sætte en kajaktur op til Istrien i uge 38 (13.-20. september). Vi har fundet et forslag til en tur dernede med følgende indhold:
Dag 1: Ankomst
Ankomst til Porec, møde med guide. Overnatning i Vrsar.
Dag 2: Porec - Øgruppen Vrsar
Transfer til Porec - gåtur i den gamle bydel, som står på Unescos verdensarvsliste. Herefter afsted i kajakkerne langs byens mure og rundt om øen til en strand med mulighed for at bade og snorkle. Overnatning i Vrsar.
Distance: ca. 10 kilometer
Dag 3: Vrsar - Lim Fjord - Rovinj
Fra Vrsar langs med det beskyttede areal ved Lim Fjord med dets stejle skrænter og fisk. Stop for at bade og snorkle, derefter travetur til Romuald Cave, bestående af imponerende gange, som har bevaret vidnesbyrd om liv siden forhistorisk tid. Der nydes en fiske-picnic, og derefter videre på mountainbike til Dvigrad, Bale og Rovinj, hvor der overnattes.
Distance: 13 kilometer i kajak; 35 kilometer på cykel
Dag 4: Øgruppen Rovinj 
Vi ror rundt om øgruppen Rovinj som består af 19 øer, holme og klipper. Vi kommer forbi øerne Red Island, St. Catherine Island og Banjole Island. Der vil også blive tid til at snorkle, bade og slappe af. Senere går vi en tur rundt i den gamle bydel af Rovinj.
Distance: 10 kilometer
Dag 5: Afgang
----

Turen med ovenstående indhold vil koste ca. EUR 425 pr. person inkl. overnatning. Dertil kommer transport til og fra Istrien, som kan foretages enten med bil eller fly.
Inden vi går videre med planlægningen og indhenter tilbud på en tur tilpasset vore ønsker (med mere tid i kajakken og flere dage), vil vi gerne vide, om og hvor mange der kunne være interesseret i at deltage.
Meld dig derfor uforbindende til på Http://RHK.WEBBooking.dk inden den 22. februar 2013.
Med kajakhilsner
Sune og Eva
Eva Skindhøj, 2099 3221. Mail es(at)kromannreumert.com

19.12.2013: Nyheder fra Rodskov Havkajak
Vinterroning og Temaaftener om navigation
Nyhedsbrev i den mørke vinter
Nu er der kun 3 dage til….
Nej ikke jul, men årets korteste dag – og så går det heldigvis igen fremad med lyset og inden vi ser os om kan kajakkerne igen blive luftet.
Medens vi venter, har de forskelleige udvalg været igang og der vil i den kommende tid løbende komme datoer ud på ture i 2014, fest i februar (sæt kryds ved den 22 feb.), kursusdatoer  m.v.

Vinterroning
For medlemmer der må ro om vinteren (roer 2 og instruktører) prøver vi nu at fastsætte nogle datoer så vi kan komme ud sammen. Jeg har valgt nogle søndage hen over vinteren. I kan så sætte krydser i kalenderen, så må vejret på dagen afgøre om det bliver en lang, kort eller slet ingen tur.
Sæt kryds på flg. Datoer og skriv dig ind på bookingportalen som vi plejer.
Afgang alle dage fra gården kl 11:

Sø 29/12- 13 (Årets sidste tur - om 10 dage)
17-19/1-14 DGI Vinterfestival (tilmelding på DGI tilmeldingsfrist 2/1-14)
Sø 26/1-14
Sø 9/2 - 14
Sø 23/2 - 14
Sø 9/3 - 14
23/3 - 14
13/4 – 14
27/4 – 14

Der vil ikke være garanteret en ansvarlig instruktør, fordi alle der må ro ud i vintermånederne må ro alene i lokalt farvand og dermed også i grupper. Dette er tænkt som et forsøg på at få startet lidt vinterroning op.

Temaaftener om navigation
Vi har tanker om at der skal afholdes 3-4 aftener om navigation.
De første 2 om rent kort og kompas og de sidste 2 tager vi så GPS’en med. Alle med interesse kan deltage.
Erfaringen siger dog at kurser med gps giver mest hvis man har sin egen.  Aftenerne bliver forløbende, men det betyder ikke at man skal deltage alle gange. Vi får det slået op på bookingportalen når datoerne er fastsat

God Jul og godt nytår til alle
Christian Christensen
Telefon: 3092 1719
e-mail: cecerte@gmail.com

Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net