Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 
091008Sundx60028

'By på skrump'. - I grøn trøje: sundhedskonsulent Christina Fruergaard, Syddjurs Kommunes sundhedsteam.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Om sundhedsmesserne 2010
Syddjurs Kommune har i samarbejde med lokale ildsjæle, foreninger og handelslivet taget næste skridt i udbredelsen af de gode erfaringer fra By på skrump.

Det blev en sundhedsmesse, hvor du kunne se og prøve de mange tilbud, der er inden for motion og sund livsstil i din by.

På sundhedsmesserne udførte de lokale foreninger opvisninger og fortalte om deres tilbud inden for motion og sundhed. Handelslivet fremviste deres sunde tilbud og du kunne besøge fysioterapeuter...

Kommunen deltog i samarbejde med DGI aktivt på messerne.

Man kunne få målt sin bodyage og DGI markedsførte nye løbeklubber, hvor både erfarne og nybegyndere var velkomne.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Positive følger af sundhedsmesserne
Flere byer har oprettet løbeskoler og fællesskabet trives
12. november 2009
Af Hans Henrik Pedersen, hhep@amtsavisen.dk

Efterårets sundhedsmesser i en række syddjurske byer har generelt været en succes,
lyder meldingen fra sundhedskonsulent Christina Fruergaard, Syddjurs Kommunes sundhedsteam.
"Messerne var meget forskellige i Hornslet, Rønde, Molshallen og Ryomgård. I Kolind
havde idrætsforeningerne så mange andre bolde, de skulle gribe, at messen blev aflyst.
I Molshallen og Midtdjurshallen var der nok flest besøgende og stande," tipper
sundhedskonsulenten, der glæder sig over, at så mange bakkede op fra både foreninger,
institutioner og erhvervslivet.
En følge af messerne er oprettelse af en række løbeskoler, hvor lokale idrætsforeninger
og DGI samarbejder om at få sat løbere i gang med træningen.
Der var på messerne megen interesse omkring måling af den "body age", som også har været
en gennemgående tema i DR-udsendelserne "By på skrump".
Syddjurs Kommune har købt apparatur til måling af, om befolkningens kroppe helbredsmæssigt
er yngre eller ældre, end det fremgår af dåbsattesten.
Disse målinger vil fremover blive tilbudt i forbindelse med forskellige fremtidige
arrangementer som opfølgning på projektet "By på skrump".
Skridt i den rigtige retning
"Det vigtigste i forbindelse med målingerne er den efterfølgende samtale med en
sundhedsfaglig person om, hvordan den enkelte sundhedsmæssigt kan tage nogle skridt
i en bedre retning."
Fruerlund fortæller, at udover løbeskolerne og et projekt, finansieret af Sundhedsstyrelsen,
hvor overvægtige voksne kan melde sig til et vægtstopkursus, har kommunens sundhedsteam
fokus på idrætshallernes cafeterier.
Det med at tabe sig handler om en langsigtet mental livsstilsændring, mener sundhedskonsulenten.
"Derfor ser vi gerne, at der i hallerne er sunde, lette alternativer til det søde, salte
og fede - sportsboller, gulerødder eller lignende," siger Fruerlund.

Sundhed i Syddjurs

I Syddjurs er vedtaget en sundhedspolitik, der bl.a. sigter mod:
  • At holde raske mennesker raske.
  • At forebygge at mennesker med begyndende tegn på helbredsproblemer udvikler sygdom.
  • At forebygge forværring eller tilbagefald hos mennesker, der er ramt af sygdom.

Kommunens sundhedsteam arbejder gennem forskellige projekter på at begrænse risikoen for,
at borgerne udvikler livsstilssygdomme.
Teamet prøver at gå i dialog med borgere, foreninger, skoler, haller m.fl. for at skabe
øget interesse for at leve sundt, motionere og ændre kostvaner.
Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net