Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 
29.3.2009: Opvisning
Pressemeddelelse

Opvisning i Rodskov Gymnastikforening

Vellykket opvisning i Rodskov Gymnastikforening søndag 29.3.2009
 
Fotografering
Selvom opvisningen i Rodskov Forsamlingshus først starter kl. 10.00 møder gymnasterne ½ time før til fotografering.
Billederne er meget populære da de bliver indrammet og ophængt i foreningens klubhus, så flittige medlemmer kan finde et billede af sig selv år efter år.
 
Masser af traditioner
Opvisningen er fyldt med traditioner: Først gymnasternes fælles indmarch med foreningens fane forrest. Herefter fællessang hvor alle synger "Jeg ved en lærkerede". Så byder formanden velkommen og forsøger samtidig at reklamere for sommerens aktiviteter og foreningens sponsor.
Herefter er der uddeling af gaver til alle trænere og foreningens vandrepokal overrækkes til en eller to personer, som i det forgangne år har gjort en særlig indsats for foreningen.
 
Vandrepokal
Den store sølvpokal gik i år til de fodboldtræner Casper Corfitzen, Havhusene. Casper er trænere for foreningens fodbold-hold og fik pokalen på grund af stabilitet, nytænkning og fantastisk motivation af de unge spillere.
 
Sponsor

Foreningen indgik i 2005 en sponsoraftale med OK-benzin, der betaler 5 øre pr. liter benzin, når medlemmer bruger deres OK-benzin-kort. Derfor kunne Rodskov Nærbutik/OK under stort bifald overrække foreningen en gavecheck på næsten  15.000 kr.
 
Opvisning med 3 hold og sjipning
Når alle gymnasterne er marcheret ud gøres der klar til opvisningen. Redskaber slæbes ind og ud imellem holdene.
Mest opmærksomhed og klapsalver høster altid puslingeholdet der følges nøje af forældre og for manges vedkommende, også af bedsteforældre. Men M/K-holdet flotte opvisning og Aerobic-holdets intensitet høstede også store bifald.
Opvisningen sluttede med en flot opvisning i Rope Skipping (Sjipning) fra IF Midtdjurs., - og så var der ellers fælles kaffebord!

Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net