Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 

Pressemeddelelse fra Rodskov Gymnastikforening: Opvisning i Rodskov Gymnastikforening
Til Lokalavisen, Hornslet


25.3.2012: Forårsopvisning i Rodskov Forsamlingshus
Forårsopvisning i Rodskov Forsamlingshus trak mere end 150 tilskuere.
Vellykket opvisning i Rodskov Gymnastikforening søndag 25.3.2012
 
Fotografering
Selvom opvisningen i Rodskov Forsamlingshus først starter kl. 10.00 møder gymnasterne ½ time før til fotografering. Billederne er meget populære, da de bliver indrammet og ophængt i foreningens klubhus, så flittige medlemmer kan finde et billede af sig selv år efter år.
 
Masser af traditioner
Opvisningen er fyldt med traditioner: Først gymnasternes fælles indmarch med foreningens fane forrest. Herefter fællessang hvor alle synger "Jeg ved en lærkerede". Så byder formanden velkommen og forsøger samtidig at reklamere for sommerens aktiviteter og foreningens sponsor. Herefter er der uddeling af gaver til alle trænere og foreningens vandrepokal overrækkes til en eller to personer, som i det forgangne år har gjort en særlig indsats for foreningen.
 
Vandrepokal
Den store sølvpokal gik i år til karen Jensen, Rodskov. Karen, der for et år siden stoppede i bestyrelsen efter mange års virke, fik pokalen på grund af hendes parathed til altid og fortsat at kaste over nye opgaver i foreningen. Formanden nævnte som eksempel Karens initiativ i vinter til at få ryddet op og få styr på alle foreningens redskaber til stor hjælp for foreningens trænere.
  
Sponsor
Foreningen indgik i 2005 en sponsoraftale med OK-benzin, der betaler 6 øre pr. liter benzin, når medlemmer bruger deres OK-benzin-kort. Derfor kunne Rodskov Nærbutik/OK under stort bifald overrække foreningen en gavecheck på knap 12.000 kr.

Opvisning med 5 hold
Når alle gymnasterne er marcheret ud gøres der klar til opvisningen. Redskaber slæbes ind og ud.
Mest opmærksomhed og klapsalver høster altid puslingeholdene, der nøje følges af forældre og for manges vedkommende, også af bedsteforældre. Men M/K-holdet flotte opvisning og Aerobic-holdets intensitet høstede også store bifald. Opvisningen sluttede med det nye Spring/rytme ungdomshold som også høstede store klapsalver for deres livsglæde og flotte spring og så var der traditionen tro fælles kaffebord.

 

25.3.2012: Forårsopvisning i Rodskov Forsamlingshus

Forårsopvisning i Rodskov Forsamlingshus trak mere end 150 tilskuere
Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net