Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 

20.1.2011: Træ til Kina

20.1.2011: Træ til Kina. Læsses i containere på Gl. Grenåvej nær Eskerod. Se også tilsvarende i 2007 her!

Natlige træmænd ved Eskerod
I nattens mulm og mørke blev et parti træstammer læsset i containere.

Bilister har måske undret sig i forleden, hvis de om natten har set et større læs bøgekævler blive læsset i containere.
  
Bøgekævlerne lå lige ud til Grenåvej ved Stenhusvej lidt vest for Eskerod. Der må derfor være en masse bilister, som måske først har ladet sig imponere af bjerget og efterfølgende have undret sig over, hvorfor mænd og kraner havde natarbejde med at stoppe træet ind i containere, og hvor containerne måske skulle hen.
  
Jørgen H. Tscherning, Rodskov, var vågen og havde heldigvis et kamera ved hånden, da træet blev læsset. Han har sendt billederne til Lokalavisen og fortæller baggrundshistorien. Blandt andet at bøgekævlerne især var fra Vosnæsgård, men også fra Sophie Amaliegård og Skaføgård. Der var 400 kubikmeter.
  
Sejles til Kina
I løbet af et par dage blev kævlerne læsset i cirka 20 containere og kørt til Hamborg. Inde i containerne blev træet oversprøjtet med gungi- og pesticider.

Fra Hamborg Containerhavn sejles de til Kina, hvor de bruges i møbelindustri. Her i solens rige har man nemlig ikke de hvide træsorter, som jo blandt andet findes i Danmark. Meget af træet kommer tilbage til Danmark som halvfabrikata.

Handlen og transporten til Kina forestås af DSHwood. der er stiftet med navnet Danske Skoves Handelskontor som en afdeling af Dansk Skovforening. Bag Dansk Skovforening står danske skovejere.

Publiceret: 29. Januar 2011 09:00
  
----------
Er også på Lokalavisen her: Klik her.

Version 1.
Natarbejde: Træ læsses ved Grenåvej-Stenhusvej


Historien
Forleden blev igen et stort bjerg bøgekævler læsset i containere.
Bøgekævlerne lå lige ud til Grenåvej (ved Stenhusvej), så der må være en masse bilister som først har ladet sig imponere af bjerget og efterfølgende ha' undret sig over, hvorfor de blev stoppet ind i containere og hvor containerne måske skulle hen.

Fakta
Bøgekævlerne var især fra Vosnæsgård, men også fra Sophie Amaliegård og Skaføgård.
Mængde: 400 kubikmeter.
Læsset på et par dage i ca. 20 containere, der er kørt til Hamborg.
Sejles fra Hamborg Containerhavn til Kina.
Bruges der i møbelindustri (de har ikke vores hvide træsorter).
Meget kommer tilbage til Danmark som halvfabrikata.
Handlen og transporten til Kina forestås af DSHwood. der er stiftet med navnet Danske Skoves Handelskontor som en afdeling af Dansk Skovforening.
Bag Dansk Skovforening står danske skovejere.
Inden døren til containeren blev lukket, blev træet oversprøjtet med fungi- og pesticider.
Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net