Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 

RGF-formandens nytårshilsen 2007

Opvisning 2007: Springholdet.

Bestyrelsen i Rodskov Gymnastikforening ønsker dig og din familie en glædelig Jul og et godt Nytår.


Året 2007 har været et godt år for foreningen. Vi har kunnet fastholde medlemsantallet ved en bred vifte af aktiviteter:

  • M/K-Gymnastik, Callanetics, Aerobic og Linedance.
  • Puslinge: Starten i september så ikke så lovende ud, men da vi udvidede aldersgrænsen nedad, så også 2-årige kunne være med, fik vi pludselig et hold på 16-17 deltagere!
  • Vild med Dans/Sang: Har været en ny aktivitet, hvor vi synger højskolesange og danser 'gammeldaws'. Tilslutning har været god og humøret højt.
  • Fodbold på Rodskov Sportsplads og Senior-Badminton i Hornslet-Hallerne har også haft tilfredsstillende deltagerantal.
  • Petanque har også været en populær og meget udadvendt aktivitet. Udadvendt, da der deltages i stævner over hele Djursland!


Tilslutningen til junior-badminton i Hornslet-hallen med start 1. november har været god i år. Om foreningen også i år får tilskud fra Integrationsministeriet så vi fortsat problemfrit kan inddrage unge nydanskere i foreningens aktiviteter er endnu ikke afklaret. En detalje der er værd at fastholde, er at holdets ene leder er en ung fyr, hvis forældre er kurdiske flygtninge!

Desuden har vi har haft flot tilslutning til de forskellige medlemsaktiviteter:

  • Gymnastikopvisningen i marts, 
  • Bagagerumsmarked/Grisefest på sportspladsen,
  • St. Hans aften på Højgård i Eskerod. 
  • Lagkagedag med cykelløb og fælles grill i august.


Foreningens profilering udad til har også været god i 2007:

  • Lokalaviserne har optaget vores pressemeddelelser.
  • Foreningen er uopfordret blevet kontaktet af medierne.


Vores sponsor OK-benzin kunne ved opvisningen i marts overrække os en check på knap 17.000 kr, hvilket har været et godt tilskud til ungdomsarbejdet i foreningen. Foreningen har derfor også været på tanken 4 gange i 2007, hvor der blev tegnet mange nye kort og mange fik overført deres OK-tilhørssted til tanken i Rodskov. Vi forventer derfor at sponsoratet fortsat vil give et godt og stadig stigende afkast!


Vi siger dig hermed tak for din store indsats for foreningen i 2007 og ser frem til et fortsat godt samarbejde i 2008.


På bestyrelsens vegne


Ove Hougaard
Formand
Ove_Hougaard@mail.dk

Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net