Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 

Lottes Ugebrev 2010

Tidligere ugebreve:

2008-2009, - klik her!

2009, - klik her!

Lottes ugebrev
28.12.2010: Når du lover andre noget, ...

Hvor var det bare dejligt og givende, sundt og godt at være tilbage til dejlig gymnastik i går igen efter julen.

Giver du dig selv et nytårsforsæt? Det gjorde du måske også sidste år? Hvordan gik det – fik du virkeliggjort det? Eller er dit forsæt blevet ”gammelt og dødt” igennem det nye år? Se engang her: Når du lover andre noget, så plejer du at holde det, - ikke sandt? Hvad gør du, når du lover dig selv noget? Hvis du VIL virkeliggøre skabelsen af dit nytårsforsæts MÅL, så gå i gang NU!!! Kom og vær med, du har så godt af det!!!! Husk hvad du lover dig selv er rigtig rigtig vigtigt. Du skal ikke ”ønske” dig dit mål, du skal VÆLGE det. Vælg at skrive det ned og vær tro mod dig selv - du har truffet beslutningen: Du har LOVET dig selv at virkeliggøre dit nytårsforsæt år 2011...


Vi starter igen mandag den 3. januar 2011, kl. 17 og torsdag den 6. januar kl. 19.30, og jeg glæder mig til gymnastik i morgen, til zumba den 31. og til masser af ny gymnastik i 2011……… I’ll be there ;-)


Rigtig rigtig godt nytår og tak for ALT i det gamle.KH Lotte

Lottes ugebrev
20.12.2010: ... juleguf, forstoppelse, ligtorne ...

Prøv at tænk på, hvor heldige vi er, at vi har hinanden, vores dejlige gymnastik, at det er så hyggeligt og givende at dyrke gymnastik. Vi møder dejlige nye mennesker, får masser af snak og knytter en masse sociale bånd.

  
Julefrokoster, julesul, juleguf, forstoppelse, ligtorne, appelsinhud, ridebukser, mormorarme og lårpølser bliver spist op af julegymnastik, julegåture, juleløbeture, julecykelture, julemotion, julemaveøvelser, julelårøvelser, så husk lige disse datoer:

Gymnastik i dag mandag den 20. december, kl. 17.00

Gymnastik onsdag den 22. december, kl. 18.00

Gymnastik mandag den 27. december, kl. 17.00

Gymnastik onsdag den 29. december, kl. 17.00

  
Vi talte også om at lave gymnastik – eller måske zumba - den 31. december, måske kl. 12.00.

Hvordan er stemningen for det???

Vi starter igen mandag den 3. januar 2011, kl. 17 og torsdag den 6. januar kl. 19.30

 

Lottes ugebrev
1.12.2010: ... der trodsede snedriverne ...
596 afbrændte kalorier til kondi i verdensklasse, og de gymnaster, der trodsede snedriverne og mødte op i går, er jo helt bestemt meget langt fremme på "diplom-listen" til juleafslutningen!!!!!!!
  
752 kalorier i torsdags og en hel masse dejlige Thomas Helmig ben. Sidste mandag landede vi på 606 afbrændte kalorier.
  
I går da jeg kørte til gymnastik, der havde jeg møg ondt i ryggen, og da jeg kom hjem havde jeg det meget bedre. Dette skyldes jo selvfølgelig det gode selskab, men også at gymnastik får dig til at slappe af og sove fantastisk. Stress i hverdagen får kroppen til at danne adrenalin og dermed uro. Fysisk aktivitet gør, at kroppen får afløb for stress, og at hjernen nemmere indpasser sig de søvnfaser, der er vigtige for søvnens kvalitet.
  
Gymnastik gør dig også slank og spændstig. Jeg spiser stort set, hvad der passer mig, og jeg spiser meget. Heldigvis får gymnastik min fedtforbrænding til at stige og fedtdepoterne til at svinde. Derudover gør gymnastik din krop mere spændstig, tonet, og du får en flottere holdning. Alt i alt total bonus JVi ses torsdag den 2. december kl. 18.00.
KH Lotte
Lottes ugebrev
18.11.2010: ... der uddeles diplomer!!!!!!!!

OK jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg har altså forbrændt 1022 - ettusindeogtoogtyve - kalorier - det står der på mit pulsur - til fantastisk gymnastik i aften.....helt og aldeles fuld power…..og i mandags røg der 515 kondikalorier, I er verdens sejeste gymnaster J

  
I næste uge (uge 47) er der gymnastik mandag den 22. november kl. 17 og ONSDAG den 24. november kl. 19.30.

I ugen efter (uge 48) er der gymnastik tirsdag den 30. november kl. 17 og torsdag den 2. december kl. 18.00.

  
Jeg kan godt se, at det er besværligt, men vi gør forsamlingshuset en tjeneste, flere tjenester, og vi skal jo også passe på, at vi ikke bare bliver tante trummerum ;-) Gymnastiklærerinden forsøger selvfølgelig at sende mail ud, så I kan følge med, men hjælp mig lige lidt, sig det til din nabo og veninde og dem du ellers ser og følges med.


Den ubetinget vigtigste dato: 16. december, der holder vi julefrokost efter gymnastik – det vil sige vi starter lidt før, laver gymnastik i en time og så hygger vi og spiser og spiser og spiser, og sidst men ikke mindst, der uddeles diplomer!!!!!!!!
  

Faktisk er det jo sådan, at du skal vælge din livsstil. Jeg har ikke noget valg, jeg SKAL af sted til dejlig gymnastik 2 gange om ugen, og jeg ELSKER DET J Det er bevist, at motion er langt den mest effektive vej til at tabe sig og/eller holde vægten. Det er en livsstil, du skal vælge, og ikke nok med at det er godt for din slanke linie, dit helbred fortjener det. Jeg vil, jeg vælger og jeg har lyst til motion – sådan er det bare, og jeg har så meget glæde af det og af jer!
Vi ses på mandag kl. 17 og onsdag kl. 19.30.

God weekend – ups, det er kun onsdag - KH Lotte

Lottes ugebrev
14.11.2010: luft manden ...

OBS: ændring fra torsdag til onsdag i denne uge!!!!!

Vi havde faktisk kalorierekord i torsdags, dog er jeg ikke sikker på, at det er alle, der havde det, hvorfor mon ;-)

Hvis du gerne vil forbrænde mange kalorier og komme i bedre form, så er du nødt til at skrue op for intensiteten. Få hele kroppen i gang, bruge armene og i det hele taget at gøre dig umage og gi’ den en ekstra tørn hver eneste gang.

Hvis du også træner for at holde den slanke linie, så er den suverænt mest effektive måde at påvirke dit stofskifte på gennem motion. Selvfølgelig batter det rigtig godt i regnskabet, at komme og være med til dejlig gymnastik hver eneste mandag og torsdag, og hvis du så også undgår at sidde stille for længe ad gangen, så dit stofskifte går i dvaletilstand, har du givet din kalorieforbrænding et kæmpe løft. Så tag trappen, luft manden, ungerne, veninden, naboen, hunden, cykel en tur, hvad som helst…..
---
Forsamlingshuset har friet til os, og spurgt om vi i denne uge kan ændre gymnastik fra torsdag den 18. november til onsdag den 17. november, samt i uge 48, fra torsdag den 2. december til onsdag den 1. december, og jeg har sagt ja – skal nok minde jer om den i uge 48 igen!!!
Det vil så sige, at vi ses i morgen mandag kl. 17 og på onsdag kl. 19.30.


Vel mødt og dejlig søndag.
KH Lotte

Lottes Ugebrev
14.10.2010: Efterårsferie?
Husk der er dejlig gymnastik både mandag og torsdag i efterårsferien, fuldstændig som altid, mandag kl. 17.00 og torsdag kl. 19.30.
  
Vi bliver jo heldigvis alle sammen ældre, og der er stor fokus på alle de gavnlige effekter motion har på vores udseende og velvære. Men vidste du, at motionen faktisk bliver en nødvendig del af din hverdag, når du er kommet op i årene?
  
Hvis du bevæger dig mere i hverdagen vil det mindske risikoen for at udvikle livstilssygdomme og rent faktisk forlænge dit liv. Derudover vil regelmæssig motion gøre dine daglige bevægelser lettere, du ved op på tå efter kagerne og helt ned i knæene.
  
Vores immunfunktion falder også med alderen, og vi bliver i mindre grad i stand til at modstå påvirkninger som vores immunsystem ellers ville tage sig af og på den måde holde os sunde og raske. Derfor er det vigtigt at dyrke regelmæssig motion, da dette øger immunsystemets funktion og gør os mere modstandsdygtige.
  
Risikoen for at få livsstilssygdomme øges ved inaktivitet og nedsættes ved aktivitet. Dejlig gymnastik kan derfor bruges både som forebyggelse, men også som behandling i forbindelse med stort set alle livsstilssygdomme.
  
Endnu engang er det hermed bevist, at det altså ikke er for min skyld du kommer til gymnastik, og altså heller ikke kun for at holde den slanke linje eller det gode selskab, det er simpelthen for dit helbreds skyld.
   
SÅ OP AD SOFAEN, af sted til gymnastik…….
Vi ses i torsdag kl. 19.30.
KH Lotte
Lottes Ugebrev
5.10.2010: Der er mange flere fordele ved dejlig gymnastik
Husk gymnastik IGEN I MORGEN ONSDAG DEN 6. OKTOBER, kl. 19.30. Ingen gymnastik torsdag den 7. oktober!!!
  
Der er mange flere fordele ved dejlig gymnastik: Det beskytter dit hjerte og dine organer. Udholdenhedstræning i form af gymnastik, lange løbe-, cykel- eller svømmeture er den mest effektive måde, at komme af med det farlige fedt omkring organerne på. Det er bare med at komme af med organfedtet, da det giver øget risiko for demens og alzheimer, og mange andre forfærdelige sygdomme.
SÅ OP AD SOFAEN, af sted til gymnastik…….
  
Vi ses i morgen ONSDAG kl. 19.30.
KH og god dag Lotte
Lottes Ugebrev
1.10.2010: Gymnastik gør dig slank.
Husk i næste uge er der gymnastik mandag den 4. oktober, kl. 17.00, OG SÅ IGEN ONSDAG DEN 6. OKTOBER, kl. 19.30. Ingen gymnastik torsdag den 7. oktober!!!

Fordelene ved dejlig gymnastik er tydelige. Allerede når du har været med første gang forbedrer du din sundhed, og jo længere du holder ud og jo mere du træner, jo flere fordele vil der opstå: du bliver slankere, kvikkere, sundere og undgår en lang række sygdomme for bare at nævne et par stykker. Husk også altid at tænke på – når det gør lidt ondt, eller du er ved at gå kold – at hver eneste ekstra step, hver eneste ekstra mavebøjning, hver eneste gang du kommer længere ned i benene, hver eneste gang bliver du stærkere, kommer i bedre form og dit helbred forbedres og styrkes.

Gymnastik i Rodskov/Eskerod gymnastikforening gør dig slank. Det får nemlig fedtforbrændingen til at stige og feddepoterne, især dem på maven, til at svinde. Derudover gør gymnastik din krop mere spændstig, tonet, og du får en flottere holdning. Maven og måsen IND, ret ryggen og skuldrende tilbage.

Vi ses mandag kl. 17.00 og ONSDAG kl. 19.30.
KH og god weekend Lotte
Lottes Ugebrev
19.9.2010: Op ad sofaen

Den har fået rigtig meget gas til dejlig gymnastik, men jeg har ikke lige fået skrevet til jer, uha, så her kommer de tal i mangler. For fanden I er super seje, smukke, spændstige og lækre J
Vi skal tænke på, at jo længere tid og jo oftere vi træner, jo flere kalorier forbrænder vi, ikke overraskende.

Vi bliver også stærkere og stærkere – og vi kan sagtens tåle at presses. Men pas på, træner du for hårdt for ofte, får din krop ikke tid til at restituere oven på strabadserne. Derfor er det så godt og passende, at komme til gymnastik mandag og torsdag. Husk samtidig skal du røre dig minimum en halv time de andre dage, og når pulsen så kommer op de par gange om ugen – højt op – så er du virkelig godt kørende.
Hvis du kun er meldt til gymnastik enten mandag eller torsdag, og du i en uge ved, at du ikke kan komme den pågældende dag, så er du altid velkommen den anden dag.
I uge 40 er der gymnastik mandag den 4. oktober, kl. 17.00, OG SÅ IGEN ONSDAG DEN 6. OKTOBER, kl. 19.00. Om torsdagen er der nemlig modeshow hos Succes i Løgten, og der skal vi jo ALLE SAMMEN op ;-)
 
I uge 48 har jeg lovet forsamlingshuset, at vi flytter gymnastikken fra mandag den 29. november til tirsdag den 30. november, så gymnastik tirsdag og torsdag i denne uge.
Vi ses mandag kl. 17.00 og torsdag kl. 19.30. Kom nu og vær med, op ad sofaen, ALT er bedre end intet…….. Det er så dejligt, livsbekræftende, givende og du har så super godt af det!!!
KH Lotte

Lottes Ugebrev (extra)
15.9.2010: Rigtige Kvinder

Kender du forskel på damer og rigtige kvinder ?
 

Damer: Hvis du ved et uheld har kommet for meget salt i den mad, du er ved at lave, så læg en rå kartoffel i gryden. Den vil opsuge det overflødige salt.
Rigtige Kvinder: Hvis du ved et uheld har oversaltet maden, er det sgu bare ærgerligt.

 
Damer: En nem kur mod hovedpine er at skære en limefrugt over og gnide den mod panden. Det klarer hovedpinen. 
Rigtige Kvinder: Tag en limefrugt, bland den med tequila og chili og drik det. Du har ganske vist stadig hovedpine, men nu er du ligeglad.

 
Damer: For at undgå at kartofler spirer, kan man lægge et æble ned i posen til dem.
Rigtige Kvinder: Køb kartoffelmospulver og opbevar det i et køkkenskab i op til et år.

 
Damer: Kager får en pæn, blank overflade, hvis de bliver penslet med æggehvide inden bagningen.
Rigtige Kvinder: Der står ikke noget på Amos færdigblandinger om at kagen skal pensles. Lad være med det.

 
Damer: Hvis du har svært ved at åbne et glas marmelade el.lign. kan du prøve med gummihandsker på. De giver et bedre greb.
Rigtige Kvinder: Bed din lækre, unge single-nabo om at åbne det!

 
Damer: Lad være med at hælde overskydende rødvin ud. Det kan fryses i isterningbakker og bruges senere i saucer.
Rigtige Kvinder: Hvad er overskydende rødvin?

 

Send denne mail videre til smukke, kloge kvinder, og ha' så en rigtig fantastisk dag ;-)

Lottes Ugebrev
2.9.2010: Hulahopringen ...

Hulahopringen er ikke kun et børnelegetøj- det er super effektiv motion for dig!

Når du hulahopper strammer du maven op, forbedrer din kropsholdning og giver din kondition et ordentligt boost, særligt hvis den får lidt gas.

Hulahop er også en utroligt skånsom motionsform i forhold til løb og hop hvor du belaster led, knæ og ryg.
Når du hulahopper gælder det om at bevæge hofterne for at få ringen til at blive ved med at køre rundt. Hulahoptræning er som sagt super effektivt og du kan forbrænde helt op til 250 kalorier på bare en halv times træning.

Det får du ud af at hulahoppe:

  • Du forbedrer koordinationen, idet du skal styre både krop, arme og ben samtidigt.
  • Du forbedrer konditionen idet du aktiverer mange muskler på samme tid for at få ringen til at køre rundt
  • Du bliver mere smidig og forebygger rygsmerter
  • Du får den flotteste, smalle talje ;-) ja ja ja…..
  • Din balance forbedres - især hvis du kaster dig ud i etbensøvelser
  • Du får en flottere holdning, idet du træner dine muskler omkring mave og ryg

Husk at dine dejlige unger er velkomne til gymnastik, men enten skal de være med, eller også skal de være ude i klublokalet. Altså ingen susen frem og tilbage eller spillen bold eller noget, idet det distraherer gymnasterne rigtig meget.

Rigtig god og aktiv weekend, vi ses mandag kl. 17.00 og torsdag kl. 19.30.
KH Lotte

Lottes Ugebrev
25.8.2010: ingen undskyldning ...

Husk træning mandag og onsdag i næste uge (uge 35)

Uha, vi har allerede forbrændt rigtig mange kalorier....


Der findes ingen undskyldning for ikke at træne - uanset hvilken alder du har.
Du vil gøre dig selv en kæmpe tjeneste ved at holde dig selv i form! Fordelene ved motion er tydelige.
 
Allerede efter din første tur til dejlig gymnastik forbedrer du din sundhed, og jo længere og mere du træner, 
 
Jo flere fordele vil der opstå: du bliver slankere, kvikkere, sundere, smukkere og undgår en lang række sygdomme for bare at nævne lidt…
Vi forbrændte 538 den første mandag, 739 om torsdagen, 755 næste torsdag, 526 i mandags og 708 kalorier i går, det er da helt bestemt værd at tage med J og husk at mærke efter, hvor super dejligt du har det når du kommer hjem.
  
I næste uge er der lidt ændringer, der er gymnastik på mandag den 30. august kl. 17.00 og så om ONSDAGEN kl. 17.00 igen. Det vil sige ingen gymnastik om torsdagen!!! Vi har nemlig lovet forsamlingshuset, at de kan holde fest i salen om torsdagen, derfor. Håber du er velmødt under alle omstændigheder.
 
Rigtig god og aktiv weekend - KH Lotte

Lottes Ugebrev
22.6.2010: Rgtig god ferie :-)

Mine kære dejlige seje sporty udholdende sjove smukke faste søde stærke fantastiske gymnaster :-) Hvor kommer jeg til at savne jer i denne forhåbentlig dejlige aktive sommerferie. Tak for et fantastisk gymnastikhold, sammenhold og ALT.......

 

Som sagt, så overvejer jeg jo at hoppe på stepbænken her i sommerferien, så jeg ikke kommer bagud til vi ses igen. Step er en utroligt effektiv motionsform. Du får faktisk pulsen lige så højt op, som når du løber. Og husk det nu, det er ikke i juleferien du tager på, det er i sommerferien, sørg for at være aktiv og hold formen, det er lige NU du er toptrænet. Træning giver et kick til blodcirkulation, muskler, smidighed, overskud, kondition og koordination.

Hop i vandet sammen med ungerne, svøm og spil bold, det giver masser af glæde, grin og energi.


Træning på stranden kan gi'r dig altså lidt medvind i kalorieforbrændingen, idet intensiteten af din træning har betydning for, hvor meget du får ud af kalorieforbrændingen, giver det en større effekt at gå en tur på stranden end på f. eks. asfalt. Dette er selvfølgelig forudsat, at tempoet er det samme ;-) Samtidig giver sandet ikke så belastende stød i ryggen som gang eller løb på asfalt. Sandet giver ligeledes en god stabiliserende træning af fodleddenes ledbånd. Brug derfor ferien fra gymnastik til at træne på stranden.

En lille sprællemand er jo også altid godt :-)

 

God og AKTIV sommerferie - Vi ses mandag den 10. august kl. 17.00 - KH Lotte

Lottes Ugebrev (extra)
13.6.2010: En historie der er svær at give igen på........
En kvinde kommer hjem og finder hendes ægtemand i sengen med en smuk ung pige. Hun konfronterer ham selvfølgelig omgående med anklagen. "Hvor kunne du, din respektløse gris, være mig, moderen til dine børn, utro og så her i vores eget hjem........??
Jeg vil skilles og flytter med det samme!!!"
 
Manden: "Vent lige lidt, jeg kan sagtens forklare det..."
Kvinden: "Ok så, men så vil det også være det sidste jeg hører fra dig...."
 
Manden begynder at forklare:
"Ser du, på vej hjem tog jeg en blaffer op.
Hun virkede så forsvarsløs at jeg holdt ind og tog hende med.
Jeg kunne se, at hun var meget tynd og ikke særlig varmt påklædt.
Desuden var hun meget snavset og nævnte, at hun ikke havde spist i 3 dage.
Af lutter medlidenhed tog jeg hende med hjem og varmede den mad jeg lavede til dig i aftes, men som du ikke spiste, fordi du var bange for at tage på.
Den stakkels pige kastede sig nærmest over maden.
 
Eftersom hun var så snavset spurgte jeg hende om hun ville have et bad.
Mens hun var i bad lagde jeg mærke til at hendes tøj også var snavset og fyldt med huller.
Så jeg gav hende et par bukser, som du ikke har haft på et par år fordi de er for stramme.
Jeg gav hende også den bluse som du havde fået af mig på din fødselsdag, men som du aldrig har på fordi jeg har dårlig smag.
Hun fik også den trøje min søster gav dig til jul, som du aldrig tager på
- fordi du ikke kan lide min søster.
Desuden fik hun det par støvler du købte for nyligt i en dyr butik, som du aldrig har på fordi en kollega har et par mage til."
 
Manden fortsætter fortællingen:
"Pigen var meget taknemmelig og jeg fulgte hende ud.
Ved døren vendte hun sig om med tårer i øjnene og spurgte om jeg har andet min kone ikke bruger....."
Lottes Ugebrev
20.5.2010: Zumba zumba zumba

Zumba zumba zumba, det var så fedt, zumbalærerinden var sød og lækker, vi fik masser af grin, god motion og en rigtig dejlig oplevelse.

I går fik den fuld gas, og vi var både ude og inde. Prøv nu at komme selv om solen skinner, grillen trækker og sofaen råber. Hvis du stopper din træning nu, og først kommer igen når det bliver efterår, så går du glip af masser af god motion og hyggeligt selskab, men det bliver altså også mega hårdt at komme i gang igen…

- der er kondi på tirsdag, kl. 17.00, friske, hotte, seje og velmødte.

Så vi ses tirsdag kl. 17.00 til KONDI og torsdag kl. 19.30 til almindelig dejlig dejlig gymnastik.

Husk nu at komme ud og få lys, luft og masser af motion her i pinsen, og måske også en lille badetur, du har så godt af det, bliver så lækker, glad og veltilpas.

---------------

Der var gratis Zumba mandag 17.5.2010, 17-18, i Rodskov Forsamlingshus. Alle var velkomne, så mange kom og var med.
ZUmba er den nyeste variant af aerobic med alle mulige former for dans og aerobic blandet sammen for fulde drøn, mavedans, linedance, salsa osv.

Lottes Ugebrev
6.5.2010: mavebøjninger ...

Uha jeg har været SÅ ØM i min mave......men jeg vil rigtig gerne have gode og stærke mavemuskler, og jeg vil også gerne være smækker og sommerklar!!!

Den fik rigtig meget gas med maveøvelserne i torsdags, men får maveøvelser mavefedtet væk???

 

Det kunne være fantastisk - men virkeligheden ser lidt anderledes ud. Man øger sin risiko for at blive tykkere på maven, hvis man eksempelvis er stresset, sover for lidt eller drikker for meget!!! Men det omvendte gælder ikke; selv ikke 100 mavebøjninger om dagen kan få mavefedtet til at skrubbe af. Flæsket kan kun i meget ringe omfang mærke, hvad der sker i musklerne nedenunder, og slet ikke på en måde, der får det til at flytte sig/forsvinde. Den eneste vej frem hedder energiunderskud: at forbrænde flere kalorier, end du spiser og drikker. Det vil tære på fedtet over hele kroppen - også på maven.

 

Intelligent mavetræning vil alligevel påvirke, hvordan din mave ser ud. Ikke på grund af et fedttab, men på grund af en forbedret holdning. Kan du optræne ,musklerne hen over det nederste af maven, så den hele tiden opretholder en vis spænding, vil den presse din mave ind og rette dig ud, så du ser slankere og sundere ud - og ofte bliver 3-4 cm højere. Du kan altså heller ikke bare sulte dig til en pæn mave.

 

Der skal dejlig gymnastik til og masser af maveøvelser.

Lottes Ugebrev
29.4.2010: Du reducerer et forhøjet blodtryk

Indimellem kommer jeg til at tænke på, hvor meget jeg egentlig træner for mit helbred og mit velbefindende, og hvor meget jeg træner for min vægt. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har en ualmindelig veludviklet appetit, men faktisk tror jeg mest, at det er for mit velbefindendes skyld og så selvfølgelig det sociale, at jeg er så helt fantastisk glad for at komme til dejlig gymnastik, hver eneste mandag og torsdag.

At det så dertil kommer, at gymnastikken sætter min forbrænding i vejret, både under og efter, der er bare ekstra godt. Derfor er gymnastik - eller anden motion - jo en mindst lige så vigtig del af at holde vægten som kosten!!!

Gymnastik gør også, at:

o Du bremser tabet af muskelfibre og holder dig stærk

o Du påvirker faldet i stofskiftet og opretholder en god forbrænding

o Du forbrænder fedt både under og efter træningen

o Du øger insulinfølsomheden og mindsker derfor risikoen for sukkersyge

o Du reducerer et forhøjet blodtryk

o Du forebygger og mindsker slidgigt, rygproblemer og ledsmerter

o Du forbedrer fordøjelsen

o Du får mere energi og bliver gladere

o Og ikke mindst: du strammer musklerne op så de både ser fastere ud og føles fastere

Lottes Ugebrev
Løbere får mere (og bedre) sex ...

Apropos løb, så faldt jeg over noget lidt sjovt: http://www.altfordamerne.dk/artikler-debat/artikler/lobere-far-mere-og-bedre-sex-end-dig/ <http://www.altfordamerne.dk/artikler-debat/artikler/lobere-far-mere-og-bedre-sex-end-dig/> hhhhmmmm ;-)


Hvis du gerne vil tabe dig, så pas på hvad du spiser efter dejlig gymnastik, det er vigtigt at lægge mærke til, hvad du spiser, pas på med at belønne dig selv med slik, sodavand og chokolade.

 

Selvom kroppens sukkerdepoter bliver brugt, så betyder det ikke, at de skal fyldes op med sukker igen lige efter gymnastik. Er du sulten, så vær forberedt ved at have brød, frugt eller kakaomælk med eller klar når du kommer hjem. I timerne efter gymnastik vil din krop have en øget forbrænding for automatisk at genopbygge musklerne, derfor er det vigtigt, at det er sunde madvarer, du spiser, så kroppen har de rigtige byggesten til at genopbygge kroppen med.

 

Har du givet den rigtig meget gas, så sørg for at spise lige efter gymnastik, så sætter man hurtigt gang i genopbygningen og kroppen er hurtigere restitueret og klar igen.

Lottes Ugebrev
18.4.2010: ikke sy's hulahop er fantastisk ...

Det kan godt være, at du ikke sy's hulahop er fantastisk, men det er fremragende træning, der skyder din puls i vejret og træner din mave, talje og ryg.

 

Selvfølgelig skal du lave andet, for din krop har brug for stød, som eksempelvis gang, løb eller gymnastik, så knogler, ledbånd og sener belastes og dermed styrkes.

Derudover skal du selvfølgelig minimum et par gange om ugen dyrke motion med høj intensitet, hvor du får pulsen højt op og sved på panden.

 

Husk også, at det bestemt ikke gør noget, at du bliver øm, det betyder bare, at du har brugt dig selv og dine muskler og så bliver du endnu stærkere, fastere og smukkere. Jeg må indrømme, at jeg her de sidste par dage godt har kunnet mærke mine baller og baglår, men det betyder jo bare, at vi har trænet godt og grundigt i torsdags.

Lottes Ugebrev
11.4.2010: En dejlig morgen tur ...

Jeg cyklede en dejlig morgen tur i morges, og det er altså et rigtig godt fif, træn tidligt, stå tidligt op og kom afsted. Det er skønt at få dejlig motion fra morgenstunden, det giver en god start på dagen og du får det "overstået" og har resten af dagen til at nyde den gode samvittighed.

Hvis du nogle dage ikke får lavet noget, så undgå at droppe motionen helt, bare fordi du ikke har tid til den perfekte motion. Lidt har også ret. Får du motion kort og hårdt, er det også rigtig godt. Får du ikke motion, så lad være med at straffe dig selv med dårlig samvittighed, i stedet skal du være stolt over den motion, du får, og i hvert fald komme til dejlig dejlig gymnastik så snart du kan.

Lottes Ugebrev
31.3.2010: Holde den slanke linje ...

En af de mest effektive måder at påvirke dit stofskifte - og holde den slanke linje - på er, at bevæge dig mere og skrue rigtig meget op for tempoet, og det var lige hvad vi gjorde i onsdags.


Hårde træningstimer giver rigtig godt, men lidt har altså også ret! Derfor er det vigtigt, at du tænker så meget bevægelse ind i hverdagen som muligt. Det giver i det lange løb store fordele at tage trappen, cykle eller gå når du skal handle, på job eller til andre aftaler. Luft hunden selv og giv den en ekstra tur i stedet for at lukke den ud i haven. Det hele giver altså et boost til din forbrænding, dit velbefindende og til din slanke linje ;-)

 

Du kan træne dig rigtig stærk, styrk dine muskler, led og dit immunforsvar ved at være fysisk aktiv i mindst 4 timer om ugen, helst fordelt hen over alle ugens dage, det vil jo altså sige, at hvis du ta'r 20 minutter om dagen, og så 1 time mandag og 1½ time torsdag, så er du i plus på motionen, hurra :-)

Lottes Ugebrev
26.3.2010: Man kan faktisk blive forelsket i foråret,

Hhhhhhmmmmmmm, I var altså lidt tunge i går, og det undrer mig faktisk lidt, når foråret nu er kommet. Husk naturligt sollys gør underværker for dit humør og din energi. Gå, løb eller cykel en lang tur i dagslys hver dag, det hjælper rigtig meget!!!

Man kan faktisk blive forelsket i foråret, der er noget om det, det er nemlig lettere at blive forårs- end vinterforelsket!!! Når dagene bliver lysere, så dannes der mindre melatonin (mørkets hormon, der gør os dvaske og søvnige) i vores hjerne, og derfor får vi mere energi - og bliver gladere, mere positive, attraktive og åbne for at forelske os. Så hvis du gerne vil "forelskes", så skynd dig ud i forårssolen og smil til dem du møder. BONUS, så får du jo også lys, luft og motion, det er bare så dejligt så dejligt......

Hvis du gerne vil holde vægten, så pas på med påskelam, påskeøl og påskeæg her i påsken, tag en påskelilje, en påske-picnic og måske også et lille påskep..!!!

Jeg har et par meget vigtige servicemeddelelser/flyt gymnastikmeddelelser:

Skærtorsdag den 1. april er flyttet til onsdag den 31. marts, kl. 19.00.

Anden påskedag, mandag den 5. april er flyttet til tirsdag den 6. april, kl. 17.00.

Ellers kører gymnastik bare som det plejer, vi ses på mandag kl. 17.00 til dejlig kondi gerne med ungerne og torsdag kl. 19.30-21.00 til dejlig gymnastik.

God fornøjelse og rigtig god påske.

Lottes Ugebrev
12.3.2010: "mambo mod parkeringspladsen"

Gymnastikopvisning 21.3.2010, 10.00

Program

 

Black eyed Peas: Meet Me Halfway:

20 x 1 arm ind foran

20 x begge arme ind foran

20 x 1 arm over hovedet

20 x begge arme over hovedet

4 mambo ud mod omklædningen - gå 1-2-3-4 - 4 mambo mod parkeringspladsen

4 superwoman over bænken

4 L trin

12 flyve over med arme foran

12 på gulvet, hive med armene og spark bagi

12 flyve over med arme over hovedet

Resten stå på bænken og hop til hver sin side (som vi plejer til black and gold)

 

Træk vejret ind

 

Nephew: Hospital:

20, 20, 20, 20...den kører bare som den plejer, jeg tæller.

 

Færdig :-)

 

Husk t-shirt med til foto på torsdag, håber Jørgen er så sød at komme og snuppe et lille billede af os ;-) Husk penge med til t-shirt til gymnastikopvisningen, for dem der skal med på søndag, og endnu ikke har købt t-shirt.

Lottes Ugebrev
4.3.2010: Nøglen til en sund og slank krop ...

Nøglen til en sund og slank krop er at holde sig fysisk aktiv hele året, år efter år. Det skal vi altså huske. Tænk også på, at selvom du ikke lige har mulighed for at komme til gymnastik hver eneste gang, så opgiv ikke, kom og vær med så snart du har mulighed for det.

 

Hvad som helst du gør, er bedre end ingenting, du får rigtig meget ud af at "flytte dig selv". Ud at løbe, gå eller cykle. Husk også altid at tage trapperne, gå ud med skraldespanden med glæde, hent avisen med glæde, gå med hunden med glæde, hvis du skal aflevere en besked til en kollega, så gå over til vedkommende i stedet for at ringe eller maile. Hvis du hver dag kan forkorte din frokost med bare 5-10 minutter og gå en tur, så ryger der også plus på motionskontoen der :-)

Lottes Ugebrev
God musik giver altså god energi ...

Føler du nogen gange du mangler energi, egentlig sys jeg vi er fulde af energi, men god musik giver altså god energi. Find sange frem, du forbinder med en god oplevelse eller find et godt dansenummer, skru helt op og hop rundt i et par minutter.

 

Sørg også hver dag for at holde dit blodsukker nogenlunde på niveau. Du må ikke springe måltider over. Din hjerne og krop har brug for energien - specielt her i den mørke og kolde tid. Spis små mellemmåltider mellem dagens tre større.

Sørg for at kom ud i lyset, få lys, luft og motion hver dag! Det gør dig i bedre humør og giver dig masser af dejlig ENERGI og glæde :-)

Lottes Ugebrev
Husk opvisning 21.3, 10.00!

Husk, at selv om vores træning er på plads mandag og torsdag, så er det stadig vigtigt at komme udendørs hver dag og tanke op med lys og luft. Husk derfor at komme ud, så snart vejret er nogenlunde, ellers klæd dig på til det, på cyklen efter morgenbrød, ud at kælke med ungerne, gå en tur i din frokostpause, bare afsted. Du kan sagtens bruge dine dagligdags gøremål og hyggelige aktiviteter som motion. Få noget konstruktivt fra hånden og få rørt kroppen på én gang.

Det er en god idé at lægge den mest krævende fysiske aktivitet først på dagen, fordi der har vi oftest mest energi, desuden kan man så bruge resten af dagen på at nyde, at man har været aktiv. Tror jeg vil løbe en dejlig morgentur i den nyfaldne sne.


Meget vigtigt: Gymnastikopvisning søndag den 21. marts, kl. 10.00. Super hygge for alle.

Rigtig god weekend - KH Lotte

Lottes Ugebrev
11.2.2010: kan du nå dine tæer, hvis du står med strakte ben?

Vi skal styrke vores smidighed, kan du nå dine tæer, hvis du står med strakte ben?

Hvor langt er der derned, 10 cm, 20 cm?

 

Børn er naturligt smidige, de har god balance og kan så let som ingenting nå ned til tæerne med strakte ben, gå i bro eller spagat. Men hvis man ikke træner sin smidighed ved at bruge den, holder den sig langt fra intakt. Hvis ikke du kan nå, så er det jo altså ikke fordi armene er blevet kortere.

 

Vi er jo heldigvis super smidige, men efterhånden som vi bliver ældre, bliver vores sener kortere og strammere, og kroppens naturlige smidighed forsvinder.

Vores bevægelser bliver langsommere og mindre flydende. Vi står ikke lige så rankt som før. Smidighed er ekstremt vigtigt for en god holdning.

 

Hvis din halsmuskulatur er kort og stiv, vil du bukke dit hoved fremover. Hvis dine skuldre er stive og din brystkasse ufleksibel, runder dine skuldre fremefter. Er din lænd, bagsiden af dine lår og hoftemuskulaturen stive, vil svajet i ryggen blive overdrevet.

 

Er din bækkenbundsmuskulatur dårlig, så :-( !!!! Afsted til dejlig gymnastik!!!

Lottes Ugebrev
4.2.2010: De første hop er de sværeste.

Husk nu, starten er den sværeste, nøglen til at komme i fuldt firspring ligger i at klare kriserne i starten. De første hop er de sværeste. Bid nu tænderne sammen, stålsæt viljen og hæng i så længe og så meget som muligt.

 

Har du først overlevet den svære overgangsfase, vil dejlig gymnastik nemlig blive en naturlig del af din tilværelse, som du slet ikke kan undvære.

Du vil gøre ALT for at komme afsted til træning, i Rodskov GF hver mandag og torsdag.

Lottes Ugebrev
28.1.2010: Så tag trappen ...

Det var ikke helt vildt, hvad vi fik forbrændt i denne uge, men alligevel, og efterforbrændingen fik garanteret gas for vi nåede hjem til håndbold. Hvis du gerne vil have mere gang i din forbrænding, så bevæg dig bare lidt mere.

 

Den suverænt mest effektive måde at påvirke dit stofskifte på er gennem motion. Men det er ikke kun de hårde træningstimer, der batter. Hvis du undgår at sidde stille for længe ad gangen, så dit stofskifte går i dvaletilstand, har du givet din kalorieforbrænding et kæmpe løft. Så tag trappen, luft hunden, manden, ungerne selv... og meget meget mere.

 

Jo større din muskelmasse er, jo mere energi bruger din krop, også når den ikke bevæger sig. For muskelvævet har nemlig en højere forbrænding i forhold til fedtvæv. En større muskelmasse vil øge din daglige forbrænding væsentligt.

Vi ses i morgen kl. 17.00 til dejlig kondi gerne med ungerne og torsdag kl. 19.30 til dejlig gymnastik........

 

Lottes Ugebrev
21.1.2010: Find kælken frem og kom ud og brug sneen,

Husk, du er dine børns forbillede, selvfølgelig skal du ikke droppe din aktive livsstil, fordi du har børn. Gør I det derimod sammen, vil I ikke blot få motion og sjove oplevelser, men du vil også lægge grunden til en dejlig sund livsstil for dine børn. Børn, der ser forældrene være aktive og træne, tager den sunde aktive livsstil til sig. Husk blot, at de ikke skal presses, det skal være en leg.

  

*        Løber du, så find en trafiksikker rute, og lad børnene cykle ved siden af dig, mens du løber. Sæt en flaskeholder på børnenes cykel, så er de forsyningsvogn, og synes virkelig de gør en god gerning. Giv dem et stopur, så kan de gi' mellemtider.

  

*        En løbevogn er løsningen, når børnene er for små til at cykle. Leg med at udforske terrænet, så bliver det ikke kedeligt.

 

*        Dyrk idræt samme sted - Rodskov/Eskerod Gymnastikforening - der er masser af muligheder, så kan man trygt og godt være sammen og hver for sig i dejlige omgivelser.

  

*        Find kælken frem og kom ud og brug sneen, få friske røde kinder og vind i håret.

 

 

Vi ses mandag kl. 17.00 til dejlig kondi gerne med ungerne og torsdag kl. 19.30 til dejlig gymnastik........


Rigtig rigtig god og aktiv weekend - Lotte

Lottes Ugebrev
14.1.2010: Har du hørt om "runners high"???

Har du hørt om "runners high"??? Det har du garanteret, det er når man under fysisk aktivitet oplever noget ala en lykkerus. Jeg tænker: "det er simpelthen den vi - eller jeg i hvert fald - har" når vi strækker ud til Eagels, det er bare det bedste bedste tidspunkt og jeg har det fantastisk.

 

Nu er det jo sådan, at den også kan opleves andre steder end i Rodskov forsamlingshus ;-) Hvis du:

 

1.    træner længe - gerne mindst en time

2.    træner i stabilt tempo - et tempo, som du kan holde i laaaaaannnng tid

3.    træner regelmæssigt, så kroppen vænner sig til at være i gang

 

Let og ligetil, ikke, den kan vi jo sagtens være med på.

Vi ses mandag kl. 17.00 til kondi og torsdag kl. 19.30 til dejlig dejlig gymnastik - KH Lotte

Lottes Ugebrev
7.1.2010: Luft hunden!

Tænk af have så fantastiske, seje, smidige, friske, fitte og smukke gymnaster, det er da en kæmpe kæmpe glæde. Rigtig godt nytår - husk nu: 2010 bliver året med total TOPFORM :-)

 

Derfor bliver vi nødt til at skrue op for tempoet i 2010, alle kan selvfølgelig være med, men PRES dig selv, gør hvad du kan hver eneste gang. Vi vil jo også gerne af med lidt lårpølser og lidt julesul. En af de mest effektive måder at påvirke stofskiftet på det er, at bevæge sig. Her giver hårde træningstimer (mandag og torsdag) rigtig godt, men lidt har også ret (hver eneste dag)! Derfor er det vigtigt, at du tænker så meget bevægelse som muligt. Det giver i det lange løb rigtig store fordele at tage trappen, cykle eller gå når du skal handle, på job eller til andre aftaler. Luft hunden selv og giv den en ekstra tur i stedet for at lukke den ud i haven. Lad være med at bruge mørket som undskyldning, hop i en refleksvest og nogle lygter. Parkér længere væk fra indkøb, arbejde, biografen og lignende, det vil alt sammen booste din forbrænding.

 

Og husk bare det, at du gør lidt, er i sig selv en virkelig god ting - og meeeget bedre end at ligge på sofaen!

Og og og jagten på den næste omgang diplomer er gået i gang ;-) Dorthe og Jannie ligger godt ;-)

 

Ud af røret i weekenden, ud at kælke med ungerne, ud at trave med manden, kæresten, veninden, hvem som helst!!! Bare afsted.......

 

Vi ses mandag kl. 17.00 til kondi og torsdag kl. 19.30 til dejlig dejlig gymnastik - KH Lotte

 

HELMIG nærmer sig :-)

Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net