Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 

Lottes Ugebrev 2009

25.4.2009-31.12.2009 er her nedenfor.


Tidligere ugebreve, - klik her!

Ugebreve 2010, - klik her!

Lottes Ugebrev
28.12.2009: Mind dig selv om, at al motion er godt.

Det var så super fedt og super hårdt, at være til gymnastik i dag, men det gav os også rigtig meget, blandt andet indså vi, at vi ikke kan vente en hel uge igen, så vi har arrangeret gymnastik på torsdag den 31. december, kl. 11.00.
   

Mind dig selv om, at al motion er godt. Vær ikke selvkritisk, hvis du nogle dage bruger mindre tid end vanligt på at træne, bare det faktum, at du gør lidt, er i sig selv en virkelig god ting - og meeeget bedre end at ligge på sofaen!

   
Husk også, jagten på den næste omgang diplomer er gået i gang ;-)

Rigtig godt og aktivt nytår og TUSIND TUSIND tak for det gamle, tak for al motionen, motivationen, selskabet, inputtene, topformen, tak fordi I holder mig i gang!!!

  
Ud af røret, op af sofaen, på med vanten og AFSTED...........

Lottes Ugebrev
17.12.2009: at forbrænde en julemiddag

Pas nu på julesulen og pas også på TOPFORMEN!!!

  

Hvor meget skal der egentlig motioneres for at forbrænde en julemiddag, hvordan undgås det at starte det nye år med ekstra kilo og nedsat energi efter en jul med alt for meget og for fed mad. Udover at spise mindre fed mad kan en ekstra gå- eller løbetur hjælpe dig med at forbrænde julens ekstra kalorier og dermed forbedre din sundhed.

Gå eller løb en tur på 4 km i rask tempo; hvor du bliver let forpustet hver dag i juletiden. En praktisk og nem måde at beregne, hvor mange kalorier du forbrænder ved en given distance, er at gange din vægt med distancen (eller pulsur). Det vil sige, at vejer du 60 kg og går eller løber 4 km, har du ca. forbrændt 240 kcal. Grunden til at du forbrænder det samme antal kalorier ved at gå eller løbe en given distance er, at du er længere tid om at gå 4 km end at løbe 4 km. Men der er ingen tvivl om, at du forbrænder flere kalorier, når du løber 30 minutter ind ved at gå 30 minutter, da intensiteten er væsentlig højere.

Ud af røret, op af sofaen, på med vanten og AFSTED...........

Lottes Ugebrev
10.12.2009: det sociale aspekt ...

Hvis ikke du er i super form, så er "vores gymnastik" en enestående mulighed. Her kan alle være med. Man gør hvad man kan, og hver gang man presser sig, så bliver man bedre. Når man kører hjem fra "vores gymnastik" har man det fantastisk, og hver gang musklerne værker, så bliver man SÅ glad fordi det minder en om, at man er frisk og holder sig i form, gør noget for sig selv og sin krop og er med i et dejligt fællesskab. Kom og vær med!!!

  

Til "vores gymnastik" er der virkelig det sociale aspekt ved at dyrke motion. Du møder dejlige nye mennesker, får masser af snak og knytter en masse sociale bånd. Udover hyggen ved dette, har det den store kvalitet, at motionen ikke længere opleves som et nødvendigt onde, men som en positiv begivenhed, der forener dig med en stribe ligesindede vidunderlige madammer. Hvis du har svært ved at hanke op i dig selv og komme ud at motionere, er det en rigtig god idé at vælge "vores gymnastik", hvor der bliver lagt mærke til, om du er til stede eller ej ;-).

  

Julefrokoster, julesul, juleguf, forstoppelse, ligtorne, appelsinhud, ridebukser, mormorarme og lårpølser bliver spist op af julegymnastik, julegåture, juleløbeture, julecykelture, julemotion, julemaveøvelser, julelårøvelser.

  

Vi ses og jeg glæder mig, rigtig god weekend - KH Lotte

Lottes Ugebrev
3.12.2009: Julefrokost

På mandag starter vi kl. 16.45, idet damerne efter os skal have julefrokost. Bare kom og vær med, alt er bedre end intet ;-) Torsdag er alt som det plejer: kl. 19.30.

 

Husk nu nærmer vi os julefrokosterne, julesulen, juleguf, forstoppelse, ligtorne, appelsinhud, ridebukser, mormorarme og lårpølser!!!

   

MEN, der er også noget der hedder: Julegymnastik, julegåture, juleløbeture, julecykelture, julemotion, julemaveøvelser, julelårøvelser og meget meget mere :-) Kom og vær med, det er fantastisk. - og det betaler sig.....

Lottes Ugebrev
26.11.2009: Mascara i sorte tove...

Som altid passer vi på gulvene med elastikker under bænkene og træningssko!!!

Igen i dag drev min mascara i sorte tove ned ad kinderne, mine øjne sved, mit tøj klaskede til huden og mit hår dryppede, den får så meget gas…. Det er jo fordi det er langt mere effektivt at træne "hårdt", det vil sige med sved på panden. Jo højere intensitet, des mere effekt, hvilket jo så vil sige, at du forbrænder flere kalorier, får en større forbrænding og en større efter-forbrænding.
  

Husk, hav tålmodighed, en flot krop og en god kondition kommer desværre ikke over natten. Det kræver sved og tålmodighed, så giv ikke op, vedholdenhed er vigtigt! Bliv ved, selv om det kan gøre lidt ondt….. Resultaterne kommer ikke af sig selv. Husk også, pres dig selv lidt mere hver gang, progression er vigtigt. Du er nødt til at presse dig selv for at blive bedre, slankere, hurtigere og sejere.
  
Sidst, men ikke mindst, så bliver du jo i bedre humør, du får ikke kun fysiske fordele og forbedringer, når du dyrker motion, du bliver virkelig i bedre humør, får større selvværd og selvtillid i takt med, at konditallet stiger. Du overtager styringen af dig selv. Du gør noget positivt og sundt for DIG. Vær stolt af det og bliv ved med det :-)

En aller sidste ting, når man står og ser og HØRER på jer, så er jeg overbevist om, at gymnastik er godt for både krop og sjæl, den får ikke for lidt på alle områder, I tonser derudad, snakker, brokker, udveksler meninger og hygger ?
  

Vi ses - KH Lotte

Lottes Ugebrev
19.11.2009: Apropos svineflu...

Apropos svineflu, så er det jo også fantastisk, at vores hold ikke ser ud til at være hårdt ramt. Hvordan mon det kan være??? Det er jo fordi vi træner os stærke.

Når du er i god form, har du et stærkere immunforsvar og får færre infektioner. Bliver du alligevel ramt, så overvinder immunforsvaret hurtigere en infektion. Motion styrker immunsystemet ved at øge blodets indhold af naturlige dræberceller. Disse celler er et indre overvågningssystem, der holder øje med, om virus trænger ind i kroppen. Motion afstresser, hvilket er meget vigtigt, fordi stress ellers gør dig mere sårbar over for infektioner. Dræbercellerne uskadeliggør også celler, som er ved at blive til kræft. Derfor forebygger træning også kræft. Værd at tænke over og leve efter...

  • Gymnastikjulefrokost torsdag den 17. december,
  • Thomas Helmig fredag den 5. marts 2010.

Rigtig god weekend, vask hænder godt og grundigt, ofte og med varmt vand.....

Lottes Ugebrev
12.11.2009: Thomas Helmig - igen!

Hvordan ville det gå, hvis ikke det var for dejlig dejlig gymnastik, alle de kalorier der ryger ind??

Så er det du skal tænke på, at jo højere intensitet du har under træningen, jo flere kalorier forbrænder du. Efter en hård omgang motion har du også en markant højere efterforbrænding. Det vil så sige, at du i hvile brænder flere kalorier af, end hvis ikke du havde trænet hårdt, så det betaler sig at gi' den gas!!!


Apropos mad og hygge: Gymnastikjulefrokost torsdag den 17. december. Medbring hver især en tapasret, det kan være ost, pølse, humus, brød, oliventapanade, artiskokker, kyllingespyd, hvad som helst af lækkert + guf + drikkevarer. Medmindre nogen tilbyder at lægge hus til, så holder vi det i gymnastikforeningens klublokale i forsamlingshuset. Vi starter gymnastik lidt før, og spiser og hygger så derefter.


Husk Thomas Helmig koncert i Randers fredag den 5. marts 2010. Hvem vil med??? Gå ind på billetnet og køb billetter. SKYND DIG!!! Vi er mange der HAR KØBT!!!!!! Bonus: Det er billigere i Randers end i Århus.

Rigtig god og aktiv weekend, vær glad hvis du bliver øm, det betyder, at du har lavet noget ;-)

Lottes Ugebrev
5.11.2009: Thomas Helmig!

Et par meget vigtige informationer: Vi planlægger at holde gymnastikjulefrokost torsdag den 17. december. Medmindre nogen tilbyder at lægge hus til, så holder vi det i gymnastikforeningens klublokale i forsamlingshuset. Vi starter gymnastik lidt før, og spiser og hygger så derefter. Mad mv finder vi ud af.....
   

Fredag den 26. februar 2010 er der Thomas Helmig koncert i Århus. Har lige ringet, der er ikke flere billetter :-( Men det er der i Randers fredag den 5. marts 2010. Hvem vil med??? Gå ind på billetnet og køb billetter. SKYND DIG!!! Bonus: Det er billigere i Randers end i Århus.

Husk at motion giver humør og energi ;-) Man kan være nok så mørbanket, når man kommer hjem fra arbejde og alligevel opleve, at hvis man får afvist sofaen og taget sig sammen til motion, så får man mere energi og kommer i bedre humør. Husk at mærke efter, hvor fantastisk du har det, når du kører hjem fra dejlig gymnastik, hvor frisk du er, hvor dejlige input du får og alle de dejlige piger du møder og taler med. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor får man mere energi af at bruge energi?
   

Man får mere energi, fordi det giver et psykisk energikick at få gjort noget, man til at starte med ikke orkede. Desuden udløser motion en række kemiske reaktioner i hjernen og i kroppen, som både kan mærkes fysisk og mentalt. Det er derfor ikke bare den gode samvittighed og tilfredsheden med sig selv, der spiller humøret og energiniveauet et puds. Motion sætter nemlig konkret gang i frigivelsen af de hormonstoffer, der giver dig mere energi og gør dig i godt humør. Så nøjagtig som man kan blive mat og ugidelig af at lave ingenting, fordi kroppen skruer ned for processerne, så kan man blive frisk, glad, smuk, lækker og mere energisk, når man udfolder sig fysisk.

Rigtig god weekend, vi ses

Lottes Ugebrev (gæsteskribent igen er Luise Skriver, Eskerod)
29.10.2009: Kroppens intelligens - og hvordan vi behandler den

Kroppen ER nemlig meget intelligent, men KUN hvis vi behandler den intelligent - og det behøver ikke være så besværligt. Vi kan med enkle midler behandle kroppen intelligent, så vi bliver fri for fx skavanker og stress.
   
Først lidt intelligente facts om kroppen:
* Hver eneste (98%) af kroppens ca. 100 billioner celler udskiftes i løbet af et år.
* Hver måned skiftes huden.
* Hver 3. måned er der helt ny blodforsyning.
* Hver 6. måned er hver eneste proteincelle i musklerne fornyet.
   

Ovenstående fungerer ikke optimalt, hvis cellerne har dårlige forhold ved fx for lidt fysisk aktivitet og mangelfuld kost. Det er derfor vigtigt, at skabe optimale forhold for kroppens celler, således opbygning og nedbrydning, den såkaldte metabolisme, finder sted efter naturens anvisninger. 
  

At bevæge sig og behandle kroppen intelligent giver et utal af gode gevinster:
* Større overskud
* Mere energi
* Bedre fokus og større effektivitet
* Mindre stress
* Færre fysiske skavanker
* Forbedret generel sundhed
* Større tilfredshed med livet generelt
* Og meget mere…
 
-og sikke intelligente vi var i aftes og i mandags. Der er vist ingen tvivl om at sådan en omgang skaber de allerbedste vilkår for vores intelligente krop.

--- 
Så var der godt nok alligevel en der glemte sine sko.  Dem har jeg, og jeg tager dem med mandag og torsdag.
Lotte er vel hjemme  og på banen igen på mandag kl. 17.00-18.00 til kondi og torsdag 19.30-21.00.

Lottes Ugebrev (gæsteskribent igen er Luise Skriver, Eskerod)
15.10.2009: Ferie er sundt, her skal der være tid til at slappe af

Hvor er i seje. Jeg synes ikke der var nogen der lod sig mærke med at det var ferie - hverken i mandags eller i går. Selv børnene der var med i mandags gav den hele armen. Nu kan det være de forstår hvorfor mor ømmer sig sådan hele weekenden.

Ferie er sundt, her skal der være tid til at slappe af og tid til at lade op. Husk hvis du giver den fuld gas når du træner, kan du slappe af og gasse dig med god samvittighed.

Kom ud og nyd efterårets farver og få luft og motion her i weekenden, vejret ser ud til at blive perfekt til en kastanietur med ungerne eller en power walk med veninden.
   

Foto: Luise Skriver.

Lottes Ugebrev (gæsteskribent denne gang er Luise Skriver, Eskerod)
8.10.2009: Når sofaen kalder

(Faldt lige over denne her artikel som kan bruges når sofaen står og kalder på mandag).

Overvind de dårlige undskyldninger
Se de otte mest almindelige undskyldninger for ikke at gide træne - og hvordan du overvinder de dårlige undskyldninger.
Du er dødtræt efter en stresset dag. Opvasken har truet flere aftner i træk. Og din yndlingsserie kommer på tv. Så egentlig har du let ved at overbevise dig selv om, at lige præcis i dag er en rigtig skidt dag at træne på, og i morgen er der med garanti fire nye undskyldninger.


"Jeg har ikke tid til at træne"
Desværre er det de færreste af os, der har god tid til noget som helst. Og hvis du ikke har tid til at træne, er det, fordi du ikke vil have tid til det. For i bund og grund er det et spørgsmål om prioritering.

Her er tre løsninger:
Start med at spørge dig selv, hvad der lige nu kan være vigtigere end at bruge en halv time på en gymnastikaften. Tænk samtidig på, hvor godt du får det af at træne, og hvor meget energi til de andre ting du får og på, om du reelt har bedre tid i morgen. Svaret er sikkert "næh". Så du kan lige så godt komme af sted i dag.


Prøv så at overveje, om du generelt påtager dig for mange opgaver, så du derfor ikke har tid til at prioritere dig selv to gange om ugen. Måske siger du ja til mere, end du egentlig har lyst til? Mærk efter, før du svarer og prøv bevidst at give dig selv mere plads i dit eget liv fremover.
Endelig kan du sagtens flette træning ind i din hverdag, så du ikke føler, at det stjæler din tid. Fx vil hunden logre lykkeligt, hvis du i stedet for at gå løber en tur med den. Børnene vil også synes, at en tur i babyjogger eller på cykel ved siden af mor er helt okay. Ser du for lidt til en af vennerne, så spørg, om hun vil løbe med.


"Jeg er så træt, når jeg kommer hjem"
Okay. Det kan være svært at få hevet gymnastikskoene frem efter en hektisk arbejdsdag. Men prøv alligevel. Du bliver mere flad af at sætte dig foran fjernsynet. Og en tur til gymnastik vil have den modsatte effekt. Den sætter pulsen i vejret, vækker kroppen, renser hjernen for stress og sorte tanker og gør dig behageligt træt bagefter i stedet for udkørt. Og din nattesøvn bliver bedre, så du er friskere dagen efter. Alt i alt er træthed altså en håbløs undskyldning for ikke at træne.

Lottes Ugebrev
1.10.2009: Nødrute

Lav dig en "nødrute"

Det er faktisk muligt at skubbe de dårlige undskyldninger til side, hvis du gør en indsats for det. Lav dig en "nødrute" til den dovne, ugidelige dag, når sofaen kalder på dig, så selv naboerne kan høre det. Ruten kan bare være en lille hyggelig tur ud i den friske luft, lov så dig selv, at du må løbe ind til sofaen igen, når du har været rundt om huset eller rundt om naboen. Ofte vil du få lyst til at gå, cykle eller løbe mere, når du først er kommet af sted og er blevet varm. Så er det bare på med smilet og derudad.
  

Får du dårlig samvittighed og bruger den til at bekræfte dig selv i, hvor krops-doven og karakterløs du selv er, må du tage fat i det problem, der ligger nedenunder: Du føler, at du ikke slår til og ikke magter den beslutning om motion, som du netop har taget. Der er intet galt i at ha' det sådan, det har vi alle sammen indimellem, men for at komme videre må du acceptere, at du har en svag eller doven side, og så beslutte dig for at gøre noget ved det. Gymnastik er altså en fantastisk mulighed for at komme i gang og være i gang, det giver dig SÅ MEGET :-)
  

God og aktiv weekend og efterårsferie, få efterårsluften til at bide dig i kinderne og kom ud og få lys, luft og motion, ud med ungerne, naboen, veninden, manden, hvem som helst ;-)
- KH Lotte
  
  

PS: Fra uge 41 - PÅ MANDAG - er der træning mandag kl. 17.00 og torsdag kl. 19.30. START mandag den 5. oktober. Altså træning mandag og torsdag fra nu af. Og der er INGEN efterårsferie.
  

PPS: Husk - du kan frit komme og gå mandag og torsdag når du er meldt til, dog bliver jeg nødt til at lukke for tilgangen til om torsdagen, men hvis du allerede er meldt til torsdag, så er der frit slag!!!

Lottes Ugebrev
24.9.2009: To er bedre end en

Der er så mange gode råd og gode grunde til dejlig dejlig gymnastik:
   

To er bedre end en
Find en gymnastiktræningspartner, det er sværere at droppe træningen, når man ved, at din søde veninde eller nabo står og venter.
  

Ha' tålmodighed
En flot krop og en god kondition kommer desværre ikke over natten. Og desværre er det altså også nødvendigt at tænke over, hvad man spiser, selvom man går til gymnastik.
  

Det er aldrig for sent
Alle har gavn af motion, og det er aldrig for sent! Vi kan alle blive bedre, lettere, slankere og gladere. Og husk, det første skridt er ofte det vanskeligste! Tænk på og mærk efter hvor super dejligt du har det, når du kommer hjem fra gymnastik - særligt set i forhold til, hvis du havde hængt i sofaen hele aftenen.

Ikke flere undskyldninger - kom afsted!

Lottes Ugebrev
17.9.2009: Du bliver stærkere

Der er så mange gode grunde til at komme til dejlig dejlig gymnastik:

  • Du bliver stærkere: At løbe, hoppe og holde din egen kropsvægt i forskellige positioner styrker din muskulatur fantastisk.
  • Du bliver smidigere: De mange stræk og bevægelser øger din evne til at udnytte leddenes fulde bevægelighed.
  • Du får stærke knogler - primært fordi du bærer din egen vægt.
  • Du får øget din selvtillid: Hver gang du lærer noget nyt, opbygger du din selvtillid - og det sker næsten hver gang til gymnastik ;-)
  • Du lærer at fokusere: Gymnastik kræver, at du kan fokusere og koncentrere dig, og den evne kan du bruge i mange andre sammenhænge.

Husk - du kan frit komme og gå onsdag og torsdag når du er meldt til, og efter efterårsferien mandag og torsdag.
God weekend, kom nu ud og få noget lys, luft og motion!

Lottes Ugebrev
10.9.2009: Sveder du ikke???

Sveder du ikke??? - årsagen kan være, at din krop er dehydreret, påvirket af medikamenter, der nedsætter svedproduktionen, eller ganske simpelt, at du ikke er i god form. Det er super godt at svede, jo mere jo bedre.

Kroppens evne til at svede forbedres faktisk i takt med, at din fysiske form forbedres - og det gælder både din styrke og konditionsform.

Den fik gas i dag, og sveden dryppede :-) husk VAND VAND VAND, håndklæde og gode sko.
  

Et godt lille fif er altså, at drikke en stor kop kamillethe når du kommer hjem fra gymnastik, efter at du selvfølgelig drukket masser af vand.

Vi ses igen på onsdag kl. 17 til kondi og torsdag kl. 19.30 til almindelig dejlig gymnastik.
  

Du kan frit komme og gå onsdag og torsdag når du er meldt til, og efter efterårsferien mandag og torsdag.

Lottes Ugebrev
3.9.2009: Er motion nødvendigt, det kan jo altid diskuteres.

Er motion nødvendigt, det kan jo altid diskuteres. Det kommer også an på, hvad man forstår ved motion, motion kan jo være alt fra at gå eller cykle, tage trappen til dejlig gymnastik. En ting er i hvert fald sikker: Bevægelse er nødvendig for at du kan eksistere ordentligt.

  
Du skal træne musklerne, for de bruges til at holde os oprejst med, til at bevæge os med og til at trække vejret med. Og du må endelig ikke glemme, at hjertet også er en muskel, og den muskel skal bestemt også trænes.

 

Når du er aktiv betyder det, at din muskelstyrke, kondition og knoglemasse bliver stærkere, og din ledbrusk og dine ledbånd styrkes. Din appetit reguleres automatisk og dine fedtdepoter mindskes.

Der er simpelthen så mange gode grunde til at komme til gymnastik :-)

Lottes ugebrev
30.8.2009

"Jeg er så træt, når jeg kommer hjem...".

Okay, det kan være svært at få hevet gymnastiktøjet frem efter en hektisk arbejdsdag. Men prøv alligevel. Du bliver mere flad og dosk og doven af at sætte dig foran fjernsynet. Og en tur til dejlig gymnastik har altså den stik modsatte effekt.

Den sætter pulsen i vejret, vækker kroppen, renser hjernen for stress og sorte tanker, og gør dig behageligt træt bagefter i stedet for udkørt. Og din nattesøvn bliver bedre, så du er friskere, smukkere og gladere dagen efter. Alt i alt er træthed altså en håbløs undskyldning for ikke at komme afsted.

Vi ses igen på onsdag kl. 17 til kondi og torsdag kl. 19.30 til almindelig dejlig gymnastik.....husk håndklæde, vand og gode sko.

- og husk, du kan frit komme og gå onsdag og torsdag når du er meldt til, og efter efterårsferien mandag og torsdag.

Lottes Ugebrev
21.8.2009: Charme, selvtillid og lækre lår ...

Charme, selvtillid og lækre lår,
ja, det er jo bare noget af det man får,
når man kommer til gym og bliver et super lækkert skår,
hvor var det bare dejligt, at du var med i går :-)

 

Husk også, at du bli'r glad, tilfreds og lækker,
faktisk troede jeg ikke du ku' bli'e mere smækker,
dit selvværd og udseende simpelthen flækker,
ja selv "den gamle derhjemme" du fuldstædig "ægger"......

 

Ikke mere herfra for denne gang, der er ingen undskyldninger, bare kom - vi ses igen på onsdag kl. 17 til kondi og torsdag kl. 19.30 til almindelig dejlig gymnastik ..... husk håndklæde, vand og gode sko.

Lottes Ugebrev
Husk, det er aldrig for sent ...

Husk, det er aldrig for sent, alle har gavn af motion! Vi kan alle blive bedre, lettere, slankere, sundere, friskere og gladere. Det første skridt er ofte det vanskeligste, men kom nu og vær med!

 

Der er ingen undskyldninger - vi ses igen på onsdag kl. 17 til kondi og torsdag kl. 19.30 til almindelig dejlig gymnastik.

Lottes ugebrev
19.6.2009: Find en trafiksikker rute!

Kære dejlige seje sporty udholdende sjove smukke faste søde stærke fantastiske gymnaster :-) Hvor kommer jeg til at savne jer i denne forhåbentlig dejlige aktive sommerferie. Tak for et fantastisk gymnastikhold, sammenhold og ALT.......
  

Husk det nu, træning giver et kick til blodcirkulation, muskler, smidighed, kondition og koordination. Det giver dig helt unikke hverdagsressourcer, så du kan løbe efter busser, løfte vasketøjskurve, nå småkagerne øverst oppe, og det giver dig overskud til svigermor, børn og bæreposer.
  

Involver dine dejlige børn til træning, for selvfølgelig skal du ikke droppe din aktive livsstil, fordi du har børn eller fordi det er ferietid. Gør I det derimod sammen, vil I ikke blot få motion og sjove oplevelser, men du vil også lægge grunden til en sund livsstil for dine børn. Børn, der ser forældrene træne, tager den aktive livsstil til sig. Husk blot, børnene skal ikke presses med, det skal være leg og hygge. Hop i vandet sammen med ungerne, svøm og spil bold, det giver masser af glæde, grin og energi.


Hvis du vil løbe eller powerwalke her i ferietiden, så find en trafiksikker rute, og lad børnene cykle ved siden af dig, mens du løber. Sæt en flaskeholder på cyklerne, og lad dem være forsyningsvogn. Giv dem et stopur på styret, så kan de give dig mellemtider, du ved hvor motiverende en skridttæller eller et pulsur er ;-) En løbevogn er løsningen, når børnene er for små til at cykle. Ingen undskyldninger.

Hvis det kun er cyklen der trækker hos dig, så få monteret et sæde på cyklen eller kør sammen med børnene. Så kan I sammen køre på opdagelse og få jer en hyggesnak, samtidig med at pulsen kommer op.
  

En lille sprællemand er jo også altid godt :-)
  

God og AKTIV sommerferie - Vi ses - KH Lotte

Lottes ugebrev
12.6.2009: Sommer

Sommeren står for døren og det giver mulighed for nye træningsmuligheder. Træning på stranden kan gi' dig lidt medvind i kalorieforbrændingen.
  

Idet intensiteten af din træning har betydning for, hvor meget du får ud af kaloriefor-brændingen, giver det en større effekt at gå en tur på stranden end på f. eks. asfalt. Dette er selvfølgelig forudsat, at tempoet er det samme ;-)
  

Samtidig giver sandet ikke så belastende stød i ryggen som gang eller løb på asfalt. Sandet giver ligeledes en god stabiliserende træning af fodleddenes ledbånd.
   
Brug derfor sommerens lyse måneder til at træne på stranden, når du nu ikke skal til dejlig dejlig gymnastik.

Lottes ugebrev
2.6.2009: Stress

Motion og godt selskab dæmper stress......vi er med...... :-)
  

Når vi er stressede, er kroppen i højeste alarmberedskab og fyldt med kamphormonet adrenalin og stresshormonet kortisol. Der er skruet op for alle kedler, for kroppen ruster sig til kamp eller flugt - en nedarvet mekanisme, som førhen var nødvendig for vores overlevelse, og som indstiller kroppen til aktivitet.
  

Brænd stresshormonerne af
Det er også en mekanisme, som kan sammenlignes med en bil, hvis speederen er trykket i bund, mens karosseriet holder stille. Motoren vil simpelthen brænde sammen, hvis ikke bilen kommer ud at rulle, eller man får sluppet speederen. Det samme gælder en stresset krop. Hvis ikke vi får gearet ned og fundet ro eller får brændt stresshormonerne af, så forbliver stresshormonerne i kroppen og kan på længere sigt gøre skade og svække vores immunforsvar.
  

Vær aktiv
Motion er en naturlig og effektiv måde at brænde stresshormoner af på, så det handler bare om at komme afsted og være aktiv.

Lottes ugebrev
20.5.2009: Skridttæller (igen)

Det lyder for godt til at være sandt, men en skridttæller kan faktisk øge din livskvalitet betragteligt


Det lyder for godt til at være sandt, men en skridttæller kan faktisk øge din livskvalitet betragteligt - det lille apparat kan nemlig sikre dig både sundhed og god samvittighed! Du skal bare gå de minimum 10 tusind skridt om dagen, og det bliver hurtigt en sjov konkurrence - med dig selv, din mand, dine kolleger, gymnastikpiger, børn og venner.

Får du gået 10 tusind skridt om dagen kan du holde alverdens skavanker fra døren, du kan på længere sigt
undgå mødet med type 2-diabetes, kræft, knogleskørhed, træthed, depression osv.?

Her er nogle tricks, der kan få skridttallet - og humøret og motivationen - helt i top!

  • Stå af bussen to-tre stoppesteder før, du egentlig skal af.
  • Gå selv ud med skraldespanden i stedet for at bede andre i familien om det.
  • Gå fem minutter ekstra med hunden, ungerne, manden, veninderne, naboerne hver dag.
  • Vælg altid trapperne frem for elevatoren.
  • Gå en lille tur i din frokostpause - tag gerne et par kolleger med.
  • Læg et par små pauser ind i din arbejdsdag, hvor du eksempelvis går på trapper.
  • Gymnastikhold: Hvem går flest skridt på en uge?

God og Kr. Himmelfartsferie - Lotte

Lottes ugebrev
16.5.2009: Gode vaner ...

Det behøver ikke at være svært, at have gode intentioner, det kan blive lige så let som at spise med kniv og gaffel....


Når noget bliver en vane, så skyldes det at det er blevet kodet ind i hjernen, f.eks. det at spise med kniv og gaffel. Hjernecellerne danner forbindelser med hinanden, indtil hjernen kan bruge kniv og gaffel uden at tænke over det. Så faktisk er det først, når vores hjerne er kodet ind på gymnastik, at vi kan være tilfredse, men så kører det også nærmest af sig selv, og det må jo være den fornemmelse jeg fik i torsdags. Hvordan kommer vi dertil, hvor det bare kører:

 

*        Begynd i dag, det perfekte tidspunkt til at starte findes ikke. Mærker du den mindste lyst eller motivation, der kan skubbe dig i gang, så grib den.

 

*        Begynd stille og roligt, stil dig nede bagved, hvis du ikke lige tror det bare kører. Hold ud så meget som muligt. Det må godt gøre ondt.

 

*        Hjælp dig selv til succes. Sørg for at have gode sko på, og tøj, hvor du nemt kan tage de yderste lag af. Beløn dig selv, hvis du kan holde ud lidt længere.

 

*        Vær med på vores dejlige hold, det er altid motiverende at have nogen at følges med.

 

*        Vær afbalanceret, sørg for at give din krop fred og ro til at komme sig oven på træningen.

*        BLIV VED, den sikreste vej til at lade hjernen overtage gymnastikken er at blive ved, kom afsted!!! Dårligt vejr og sløvhed er ingen undskyldning. Hvis du alligevel misser dejlig gymnastik en dag, så glem det, og kom næste gang. Hvis du ikke lige kan være der til tiden, så kom alligevel så hurtigt du kan og vær med.

 

*        Gør gymnastik til en del af dit liv, fortæl alle, at du er begyndt at gå til dejlig dejlig gymnastik. Vær sammen med os andre, hjælp andre i gang, og glæd dig hver dag over, hvad gymnastik gør for dig og dit helbred.

Lottes ugebrev
8.5.2009: Kroppens led
......men kroppens led har godt af at blive belastet. Bliver de ikke brugt - og belastet - vil de efterhånden fungere dårligere. Det kan fremkalde stivhed, og musklerne omkring leddene bliver svage. Motion virker stimulerende på ledbrusken, og for at brusken kan optage næring, så den bliver ved med at være samme tykkelse og fungere, som den skal, er den AFHÆNGIG af en vis stimulation. Denne stimulation opstår, når brusken først presses sammen i forbindelse med belastning, og derpå udvider sig igen, når leddet aflastes.
Lottes ugebrev
5.5.2009: At trække vejret

Vi skal huske at strække ud, for når du strækker ud, smidiggør du kroppens muskler og bindevæv, og det har kroppen godt af, ligesom den har godt af styrke og konditionstræning. Jo smidigere du er, des bedre er du til at undgå skader under træning.
  

En stærk og smidig muskel samt dertil hørende bindevæv kan tåle langt større belastninger. Desuden er musklernes smidighed vigtig for vores holding. En kort og stiv muskulatur, f.eks. i skuldre og bryst, trækker skuldrene fremad og kan medføre skævhed, dårlig holdning og fejlstillinger, der kan give store smerter.
  

Ved udstrækning skal du langsomt strække musklen ud i yderstilling og hold strækket i ca. 30 sekunder. Undgå ryk eller gyngende bevægelser og husk at trække vejret roligt ind og ud for at optimere afspændingen. Husk at strække både muskler på forsiden og bagsiden af kroppen.
  


Vi ses onsdag kl. 17.00 til dejlig kondi og torsdag (dagen før St. Bededag) kl. 18.30 til dejlig gymnastik, vi skal jo nå hvederne........

Lottes ugebrev
25.4.2009: Investering

Husk at se på motionen som en investering. Ud over at du selvfølgelig har valgt den motion, som du synes er sjovest, hyggeligst, giver dig mest, er mest praktisk, hvor du går sammen med de mest fantastiske gymnaster og som passer bedst ind i din hverdag, så skal du prøve at se på motionen, som en af de bedste investeringer, du kan foretage i dit liv. Et er, at fedtet forhåbentlig, hvis ikke det rasler af, så i hvert fald ikke sætter sig så godt fast, noget andet er, at du får så meget meget mere overskud i din hverdag. Bare de 2 ting det gør, at jeg glæder mig hver eneste onsdag og torsdag, hvor jeg skal op at hoppe med jer. Husk også den helt fantastiske følelse du havde i går da vi strakte ud....det er sgu da værd at gå efter :-)


Husk også, at du kan deltage i gymnastik onsdag og/eller torsdag til den samme lave pris, så du kan komme og gå som det passer, bare kom afsted til dejlig gymnastik!!!

Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net