Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
Uddelegering
Rodskov Havkajak
Mandat givet til styregruppe og struktur 9.1.2013.
Rodskov Petanque
Mandat givet til Petanque 26.1.2010:
13.4.2010: FORSLAGET
Forslag indsendt 20.1.2010 af Niels D.
Fra referat fra Generalforsamling 26.1.2010 (Klik her!)
Forslag til generalforsamlingen
Det foreslås, at der i Petanque vælges et aktivitetsudvalg, bestående af 5 medlemmer.
A. Medlemmer
Anna M., bestyrelsesmedlem, som bestyrelsens repræsentant.
Jens A., menigt medlem.
Orla L., menigt medlem.
Holger L., menigt medlem.
Niels D., menigt medlem.
B. Mandat
1) Udvalget kan frit disponere over "Kaffekassen" og det på årets budget afsatte beløb til petanque-aktiviteter.
2) Referat til bestyrelsen efter hvert møde.
Generalforsamlingen 26.1.2010 besluttede
1) Aktivitetsudvalget skal indkalde til petanque-møde i april 2010, hvor den endelige konfirmering af forslaget skal finde sted.
2) Mødet skal varsles via foreningens sommerprogram, der udsendes medio marts 2010.
Rodskov d. 4.10.2014
RGF - Rodskov Gymnastikforening
Bestyrelsen
Vedtaget på generalfors. 30/1 2001.
Love for Rodskov Gymnastikforening
Stiftelsesår 1883
I. Virksomhed
§ 1. Navn og formål
Foreningens navn er Rodskov Gymnastikforening. Hjemsted er Rodskov i Rosenholm Kommune. - Foreningens formål er en legemlig og åndelig sund dansk ungdom.
§ 2. Virksomhed
Formålet søges opnået ved at indbyde til gymnastik, boldspil og andet opdragende ungdomsarbejde.
Foreningen kan i årets løb afholde fester efter bestyrelsens bestemmelser. Bestyrelsen skal overvåge, at der hersker god orden og tone ved foreningens fester og sammenkomster. Fester må ikke afholdes, når foreningen ikke er i aktivt arbejde.
II. Medlemsskab
§ 3. Medlemmer
Enhver ung mand eller kvinde, som vil indordne sig under den i foreningens ønskede ånd og tone, kan optages som aktivt eller passivt medlem af foreningen. Ældre bosiddende inden for foreningens område kan optages som aktivt eller bidragydende medlem af foreningen. Optagelse sker ved henvendelse til et af bestyrelsens medlemmer. Foreningen optager passive medlemmer hele året. Medlemskort skal være bestilt 3 dage forud for foreningens fester.
§4. Udelukkelse
Bestyrelsen kan udelukke et medlem af foreningen, såfremt den finder grund hertil. Udelukkelse skal forelægges på den nærmest følgende generalforsamling.
§ 5. Tilsluttet forening
Foreningen er tilsluttet Randersegnens gymnastik- og idrætsforening (RGI).
III. Ledelse
§ 6. Generalforsamling
Aktive medlemmer, der ikke er fyldt 14 år, kan overdrage deres stemmeret på generalforsamlingen til en forældre. - Ethvert aktivt medlem af foreningen har pligt til at tage mod valg til bestyrelsen og udvalg.
Generalforsamlingen, der afholdes i januar, er den højeste myndighed i foreningen. - Den sammenkaldes med 8 dages varsel. - Dagsorden skal omfatte:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om foreningens virksomhed.
3. Godkendelse af revideret regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer , suppleanter og revisorer.
6. Eventuelt.
Forslag, der herudover af medlemmer ønskes behandlet på generalforsamlingen, må i skriftlig form tilsendes foreningens bestyrelse senest 4 dage før generalfor-samlingen. - Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de mødte, når den er lovlig indvarslet.
Alle afgørelser træffes ved et simpelt stemmeflertal.
§7. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når et flertal i bestyrelsen træffer beslutning herom eller på forslag af 20 medlemmer, der fremsender motiveret dagsordens-forslag. - Indkaldelse sker med samme varsel og på samme måde som til den ordinære generalforsamling.
§8. Bestyrelse
Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Alle valg er gældende for 2 år.
4 medlemmer er på valg på lige årstal og 3 medlemmer på ulige årstal. Desuden vælges hvert år 3 suppleanter og 2 revisorer.
Suppleanter, der indtræder for et bestyrelsesmedlem, har pligt til at fungere resten af valgperioden. Formanden vælges af bestyrelsen blandt dens medlemmer.
IV. Foreningens midler
§ 9. Kontingenter
Kontingenter fastsættes og opkræves af bestyrelsen.
§10 Regnskabsår
Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
§ 11. Revision
Revision foretages af de på generalforsamlingen valgte revisorer.
§12. Tegningsret
Foreningen tegnes af formanden, næstformanden og kassereren, to i forening. Kassereren er dog bemyndiget til alene at disponere over de til driften hørende likvide midler.
V. Lovændringer og opløsning
§ 13. Lovændringer
Til ændringer af denne lov kræves 2/3 flertal på en generalforsamling.
§ 14. Opløsning
Foreningen kan opløses efter vedtagelse på to hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 3 og højst 6 ugers mellemrum, når 2/3 af de mødte stemmeberet-tigede stemmer derfor. Beslutningen skal tillige omfatte, hvorledes og ved hvem opløsning skal ske.
Ved opløsningens afslutning indkaldes der til en general-forsamling, hvor det afsluttende regnskab forelægges.
I tilfælde af foreningens opløsning overdrages redskaber, bolde og lignende Randersegnens gymnastik- og idrætsforening (RGI). Evt. overskud tilfalder ligeledes Randersegnens gymnastik- og idrætsforening (RGI).