Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 
Anna har været et aktivt bestyrelsesmedlem i Rodskov Gymnastikforening siden 1994,
og modtog RGF’s vandrepokal i 2014 for det store praktiske arbejde Anna udretter for Rodskov Petanque.
Du kan læse om Annas 80 års fødselsdag, - klik her!
Nekrolog over Egon kan du læse om, - klik her!
 

Anna Mogensen (1933-2015)

1.6.2015 Dødsfald. Anna Mogensen, Bakken. 1933-2015

Mindeord om Anna Mogensen ved Hans Urbak, fmd. for Rodskov Gymnastikforening

Tirsdag morgen fik vi en trist besked.
Vores kære bestyrelsesmedlem, Anna Mogensen sov ind mandag aften den 1. juni 2015.

Det lykkedes både Anna og Egon og slutte deres dage på Bakken i deres dejlige hjem, som de byggede i 1954, og hvor de dagligt nød den smukke udsigt udover Kalø Vig.
Anna var bl.a. også vært for Rodskov Forsamlings-hus i en periode på 19 år.

Anna fortalte flere gange her i foråret at hun skulle være oldemor, og det glædede hun sig rigtig meget til. Det var som om det var der målet for hendes liv var, for hun nåede lige akkurat at få beskeden om den lykkelige begivenhed.

Anna har siden starten i 1993 spillet petanque i Rodskov med stor iver. Anna har om nogen været med til at sætte Rodskov Petanque på landkortet, bl.a. da hun i 2014 var på det firemandshold der vandt DGI Østjyllands Forårsturnering i A-rækken.
På trods af sine små handicaps var Anna en meget habil spiller, og nogle af spillerne har indøvet et kast de kalder ”En Anna”, og det ender med at deres kugle lander helt inde ved grisen.

Anna har været et aktivt bestyrelsesmedlem i Rodskov Gymnastikforening siden 1994, og modtog RGF’s pokal i 2014 for det store praktiske arbejde hun udrettet for Rodskov Petanque. Anna har hele vejen igennem været petanqueafdelingen en uvurderlig drivkraft lige fra starten og til hendes død. Rodskov Petanque skylder Anna en stor tak.

Anna var en personlighed der altid udstrålede en kraft og takket være hendes overskud, livslyst, vilje og styrke lykkedes det at komme tilbage efter hendes fald sidste år. Det var også disse kvaliteter Anna brugte i sit lange liv og i ikke mindst på petanquebanen. Hun ville vinde, men tog også et nederlag med et smil. Jeg har været Annas faste makker i DGI’s Forårsturnering i over 10 år, og vi har sammen med Erik Sørensen og Svend Erik Helbo haft mange positive oplevelser sammen. Anna var et meget rettænkende menneske, der levede i nuet, men så også fremad og ville altid det bedste for alle. Annas arbejdsiver var kolossal og der bliver et stort tomrum efter hende.

Anna vil altid være i vores erindring.

Vi tænker i denne stund på Hanne og Peter samt deres familier. Æret være Annas minde.

På vegne af
Rodskov Gymnastikforening
og Rodskov Petanque

Hans Urbak

Bisættelsen finder sted fra Hornslet kirke tirsdag den 9. juni kl. 13.00.
Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net