Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 

Sandra Rasmussen, forsamlingshusets vært

1.8.2011: Ny værtinde i Forsamlingshuset

Det er med glæde at Beboerforeningen kan præsentere den nye vært i forsamlingshuset fra 1. august 2011. Vi har indgået aftale med Sandra Rasmussen, som vil stå for udlejning af forsamlingshuset og afholdelse af fester.


Sandra har arbejdet med madlavning og servering i Litauen, Tyskland og Danmark.

Hun fortæller om sig selv:

Jeg er 29 år gammel og stammer fra Litauen. Her tilbragte jeg meget tid i min Farmors restaurant. Fra jeg var 12 år gammel hjalp jeg til i køkkenet, og siden arbejdede jeg som tjener. Jeg har boet 7 år i Tyskland, hvor jeg studerede og lavede mad på en stjerne-restaurant. For 4 år siden flyttede jeg til Danmark, hvor jeg havde mødt min nuværende mand. Vi blev gift og har siden fået 2 piger.
Jeg laver stadig mad til selskaber mv. og har tilegnet mig meget viden om det danske køkken.
Hvad enten I vil have en traditionel eller en mere moderne og utraditionel fest, - så ser jeg det som en udfordring at finde den helt rigtige løsning.
Jeg arbejder altid med et smil og godt humør og er åben for nye ideér
.

Vi ønsker Sandra velkommen.

For at beboerforeningens medlemmer kan lære Sandra og hendes mad at kende, planlægger vi et arrangement i august/september, hvor hun vil byde på smagsprøve.

Nye muligheder
Når Sandra starter, bliver det muligt at leje forsamlingshuset både med og uden vært.
 

  1. Med vært: Sandra står for arrangementet, men man har mulighed for selv at bidrage. Ønsker man for eksempel selv at stå for borddækningen, lave desserten eller komme med vinen, - så kan det også lade sig gøre.
  2. Uden vært: Når forsamlingshuset lejes uden vært, står man selv for hele arrangementet.

Kontakt ved leje
Forsamlingshuset lejes ved henvendelse til Sandra Rasmussen:

E-mail: sandrarasmussen09@gmail.com
Tlf: 61 11 56 83

Når et lejemål er aftalt, modtager man en mail eller et brev med bekræftelse på aftalen samt konto-nr. til indbetaling af depositum.

Reservationen træder i kraft når depositum er indbetalt.

Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net