Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 

RGF-formandens nytårshilsen 2010

1. hjælp kursus på Stenhusevej.

Vi har i RGF igen haft et fantastisk år, flere medlemmer, flere aktiviteter og derved har vi haft kontakt med flere mennesker og organisationer end nogensinde før.


2010
Af nye tiltag kan bl.a. nævnes havkajak-sommerskole, havkajak-festival, havkajak-event for virksomheder, svømning, førstehjælp og efter jul starter Zumba-hold i Krajbjerg.

Petanque-klubben har også været særdeles aktiv i 2010, fx. er baner renoveret og nye baner med forskelligt underlag er etableret.

Havkajak-sommerskole og havkajak-festival var foreningens vellykkede bidrag til projektet "Idrætsforeninger i oplevelsesøkonomien": 44 deltog i sommerskolen og knap 100 deltog i festival.


2011
I det nye år vil foreningen igen være involveret i Hornslet Sundhedsmesse, "Hornslet i bevægelse", lørdag d. 22. januar 2011, kl. 10.00 til 15.00 i Hornslet Hallen.

Havkajak-sommerskole hver onsdag i juli vil blive gentaget og aftale med Gl. Løgten Strandkro er allerede på plads!

Rodskov Havkajakfestival 2011 vil foregå 6-7. august og forventes at ske i et samarbejde med MiR, "Musik i Rønde" (www.musikiroende.dk), der vil bidrage med irsk folkemusik.

Lys på sportspladsen i Rodskov er et projekt som foreningen også forventer at få gennemført i 2011 da vi har fået en stor bevilling fra Ministeriet for Fødevarer. Landbrug og Fiskeri.


Sponsorer
Foreningen har i 2010 modtaget 120.000 kr. i sponsorstøtte/tilsagn om sponsorstøtte. Beløbene er modtaget fra OK-Benzin (12.000 kr.), DGI-Østjylland (5.000 kr. til Festival), Rotary i Rønde (11.000 kr. til ny kajak), Lions i Rosenholm (3.000 kr. til kajak-trailer), Nordea i Hornslet (24.000 kr. til 4 nye juniorkajakker) og Ministeriet for Fødevarer. Landbrug og Fiskeri (65.000 kr., tilsagn, til lys på fodboldbanen).

Sponsorstøttet er af uvurderlig stor værdi som grundlag for iværksættelse af nye aktiviteter!


PR/Presse
At foreningen også 'viser sit ansigt' i medierne er væsentligt når nye aktiviteter skal 'sælges' og når medlemmer skal fastholdes. Vi har således udsendt pressemeddelelser som alle er blevet optaget i medierne. Men vi er også ofte uopfordret blevet kontaktet af journalister fra den trykte presse (Lokalavis, DGI-bladet og Århus Stiftstidende).
Havkajak-sommerskolen er fx. blevet annonceret i en række medier der henvender sig til kommunens beboere og turister på Djursland ("Naturture på Djursland", DGI-folder mm.).

  
Nye aktiviteter
Nye aktiviteter kommer ikke af sig selv, kun med hjælp fra velvillige sponsorer og aktive frivillige kan vi udvide vores aktivitetsniveau.


Vi vil gerne fra bestyrelsens side sige tak for indsatsen, vi kan ikke gøre det uden din/jeres medvirken.

Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i 2011.

Med ønsket om en Glædelig jul og et godt Nytår.


På bestyrelsens vegne

Ove Hougaard

Formand
Ove_Hougaard@mail.dk

Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net